Urtepolitiet

urtepolitiet.png

Vi er blevet anmeldt, har fået en bøde og en sur smiley!Man skal ikke skrive blogindlæg når man er vred, fortvivlet, opgivende og ked af det. Jo at skrive er ok, det er nærmest terapi, men man skal nok ikke poste det før man har talt til 1.000. Det har jeg nu gjort og jeg har holdt en fin sommerferie - og er forsat frustreret over hvad der er sket.I 23 år har jeg haft helsekostbutik og net-butik og gjort det bedste jeg kunne for at rådgive og inspirerer til en sund livsstil - inden for den gældende lovgivning. Nu viser det sig at jeg ikke har overholdt artikel 7, stk. 3 i mærkningsforordningen 1.og derfor er sigtet og dømt efter § 25, stk. 1, punkt 2 i mærkningsbekendtgørelsen 2.Vi blev anmeldt af en net-butik, hvis navn jeg har valgt at undlade her. Det resulterede i et besøg fra fødevarestyrelsen, hvor to personer kom på besøg hos Netspirens kontor og gennemgik hjemmesiden. Et sådan besøg koster  5.763 kr. og i vores tilfælde blev det så til en bøde oven i på 5.000 kr. og en sur smiley. Vi skal derudover betale for et yderligere kontrolbesøg, så de kan se om alt er rettet og at vi igen kan få en glad smiley - til trods for at teksterne blev rettet på stedet.Dette besøg bliver ikke aktuel -  jeg giver op!I gamle dage blev urtekoner brændt på bålet - i dag bliver de økonomisk ramt og brændmærket.Hvis jeg ikke erkender mig skyldig i overtrædelsen og erklære, at jeg vil betale bøden, så bliver jeg politianmeldt. Jeg ved ikke hvordan sådan noget foregår, men jeg får et billede af mig i håndjern eskorteret af to betjente fra urtepolitiet, for at have skrevet at ingefær er antiinflammatorisk og at jeg har ved hjælp af en sund kost og livsstil kan holde mig symptomfri af psoriasis ;-) DE FORBUDTE ORD Hvad er det så jeg ikke må sige? Som indehaver af Netspiren må jeg ikke tillægge mad, urter og kosttilskud nogen virkning. Det gælder for alle, både behandlere, ernæringsterapeuter, forfattere, foredragsholdere, bloggere med affiliate link til en shop - og ægtefælder. Alle der direkte eller indirekte har en økonomisk interesse af et produkt.Vi må ikke anprise et produkt til at have sygdomsrelateret virkning. Det lyder jo umiddelbart som en god ting, som vi alle kan blive enige om. Så enkelt syntes jeg bare ikke at det er. I vores kontrolrapport, med den sure smiley står der bla. de følgende punkter, som jeg har svær ved at erkende mig skyldig i, men som åbenbart er en overtrædelse af lovgivningen.Fødevarestyrelsens anmærkning: Kosttilskuddet "Fordøjelse" markedsføres med "...afhjælper kramper, luft i maven, kvalme og opstød." Anprisning med gavnlig virkning på kvalme er sygdomsanprisning.- Kvalme! Hvis jeg har spist en halv othello lagkage får jeg sikkert kvalme, men det er vel nærmere et symptom, mere end det er en sygdom.Fødevarestyrelsens anmærkning: Svesker uden sten Ø - 500 g med "Svesker indeholder masser af sunde plantestoffer og kostfibre der sætter gang i systemet". Virksomheden anvender ikke den specifikke tilladte sundhedsanprisning for tørrede blommer af blommesorter (Prunus domestica L.): "Tørrede blommer/svesker bidrager til en normal tarmfunktion".- Denne tekst er fra vores leverandør, som helt sikkert har skrevet "gang i systemet" for netop ikke at bryde sig mod lovgivningen ved at  anprise svesker, som et middel der bidrager til en normal tarmfunktion.Fødevarestyrelsens anmærkning: Kosttilskuddet "Muskler & led" markedsføres med "Nanis helsepakke til muskler & led, indeholder antiinflammatoriske og kredsløbsstimulerende urter. Blandt andet ingefær som bidrager ved at regulere de inflammatoriske reaktioner..." og om indholdsstoffet brændenælde "indeholder caffeoyl-æblesyre, som har antiinflammatorisk effekt." Anprisninger med gavnlig virkning på inflammation er sygdomsanprisning.- Denne tekst er fra vores leverandør, som nu har tilrettet teksten. Men jeg må sige at det er almen viden at ingefær har en antiinflammatorisk virkning. Der er skrevet flere gode bøger om dette emne af både læger, ernæringsterapeuter, kogebogsforfattere og madskribenter. Bøger og foredrag med information og tabeller over hvilke fødevarer og urter der har en antiinflammatorisk virkning.Fødevarestyrelsens anmærkning: Under beskrivelse af virksomhedens indehaver står: "I hele min ungdom har jeg lidt af psoriasis, eksem og allergi. Symptomer som jeg erfarede helt forsvandt ved hjælp af en kostomlægning. Min interesse for helsekost og ernæring gjorde at jeg åbnede helsekostbutikken." Anprisninger med gavnlig virkning på psoriasis, eksem og allergi er sygdomsanprisninger.- Det kan og vil jeg ikke accepterer. I følge lovgivningen så må jeg ikke sygdomsanprise et produkt. Det har jeg heller ikke gjort. Jeg har ikke anprist noget produkt til at være helbredende mod psoriasis og eksem. Tværtimod har jeg gentagende gange skrevet, vejledt og blogget om at der intet findes som kan helbrede psoriasis. Jeg skriver overalt at der ikke findes et eneste kosttilskud - ikke en eneste creme eller andet der kan kurerer psoriasis og eksem. Hvad jeg skriver er, at jeg ved hjælp af en  antiinflammatorisk kost og en sund og et stressfri liv kan holde mig symptomfri. Hvor i ligger det ulovligt?Fødevarestyrelsen fortæller mig at når jeg skriver de forbudte ord "psoriasis og eksem" så tror kunderne, at alt hvad jeg sælger i shoppen vil kunne helbrede disse lidelser. Nej så naive er kunderne ikke. Og vi sælger jo også både øko-øl, vin og chips og det er der vel ingen som opfatter som et middel mod hudlidelser.Det er vigtig for mig at kunne fortælle min baggrund, så under en af de mange telefonsamtaler jeg havde med fødevarestyrelsen spør jeg hvordan jeg kan tilrettet teksten så den bliver lovlig. Kan jeg skrive sunde fødevarer fra fiskehandleren og grønthandleren? Nej, det kan jeg ikke eftersom jeg også sælger fiskeolie og grøntsager i kapsler.Sålænge at jeg er indehaver af Netspiren så kan jeg ikke fortælle min historie og jeg kan ikke forsætte med at holde foredrag, skrive blog og bøger om sundhed. Det gælder også "Mit antiinflammatoriske køkken" som er en e-bog jeg har skrevet med alle mine bedste opskrifter på sund hverdagsmad.Netop denne bog med det forbudte ord er solgt til medicinalindustrien - Opskrifterne er købt og oversat til en engelsk App ved navn TREAT, som er det første ikke farmaceutiske produkt LEO Pharma sammen med LEO Innovation Lab har udviklet siden de startede for ca. 100 år siden. Alt sammen for at hjælpe og inspirerer til en antiinflammatorisk kost, til alle der lidt af psoriasis!ANSVARET ER MIT ...Jeg har det fulde ansvar for hvad jeg skriver af produkttekster i min butik. Jeg plejer selv at skrive produktteksterne, men da det kan være svært altid at vurderer i hvilken form og ordlyd der er den tilladte, så valgte vi for et par år siden at være på den sikre side. Vi bruger udelukkende vores leverandørs tekster, da de yderligere gennemgår en  skarp kontrol via vores grossist Helsam. Alligevel ender vi nu i denne situation. Hvis man ønsker at stramme op og samtidig bruge statens resurser optimalt, så kunne man gå til kilden, altså leverandøren, som jo er kilden til de mange tekster der florerer på de fleste af de net-shops der forhandler deres produkter. Vores leverandører er seriøse og vil selvfølgelig holde sig inden for den gældende lovgivning, det er bare ikke altid så nemt, når man samtidig gerne vil oplyse forbrugeren.VEJLEDNING ELLER VILDLEDNINGVi får ofte at vide at vores tekster på Netspiren er mangelfulde, fordi at man ikke kan læse hvad produktet skal gøre godt for. Jeg snakker og mailer med kunder der gerne vil vide lidt mere - og jeg svare dem så godt jeg kan. Men bliver spørgsmålet mere konkret om et produkt hvis virkning  kunden har læst om på nettet, så bliver jeg straks mistænksom. Man er simpelthen bange for at sige noget der kan mistolkes og ende på som en dramatisk overskrift på dagens avis.ULOVLIGE LØFTER I PILLEFORMJeg sidder her med et gammelt avisudklip med overskriften "Ulovlige løfter i pilleform" Jeg blev for år tilbage ringet op i butikken af en mand, der i følge artiklen her siger følgende."Har i Grøn te kapsler?"Ja""Er det dem, som virker mod kræft?"Jeg blev spurgt om det samme og mit svar var et klart og rungende Nej! Efterfulgt af en forklaring, om at han endelig ikke må tro at ... Så blev telefonen lagt på og dagen efter kunne jeg læse en helside i avisen med overskriften " Ulovlige løfter i pilleform".Mit svar til manden, som åbenbart var journalist, var ikke at finde i artiklen. Jeg blev så vred at jeg straks ringede den pågældende journalist op og spurgte hvor mange helsekostbutikker han har måtte ringe til for endeligt at få det svar, der ville passe til hans artikel. Var det 3, 4, 10 butikker eller mere?Han lovede at rette op hans forudfattede holdning ved at komme til et stort møde i Købehavn hvor helsebrancen skulle samles for at diskuterer hvordan vi skal forholde os til kosttilskud og den gældende lovgivning. Han mødte aldrig op ...MIRAKKELKUR UDEN EVIDENSNu vil der helt sikkert sidde nogen derude som, med god grund, vil sige  "Nej, selvfølgelig kan man ikke sige hvad som helst uden at have evidens eller videnskabelige belæg for det. Jeg er helt enig, det er nødvendig at der er en kontrol og en sikkerhed der beskytter forbrugen mod plattenslagere. Men der er langt fra almindelig sund fornuft og almen viden, til  markedspladser og boder der sælger hjemmelavet helsebryg og urte eliksir der helbreder alverdens lidelser - præsenteret på en lilla dug i nervøs fløjl.Helsekostbutikker der forhandler kosttilskud gør det ud fra interesse, uddannelse og  viden. Ironisk nok så er det alle andre end os, som må udtale sig, blogge og skrive helseartikler, uden at blive kriminaliseret.Cannabis er et rigtig godt eksempelt på hvordan man gør folk, ja sågar syge folk til kriminelle. Dansk landbrug ville få glæde af at plante industri hamp på deres marker - men nu går salget ukontrolleret til udenlandske web-shops. Det var en lille bibemærkning ;-)  Jeg har så meget på hjertet, men det må blive i et andet blogindlæg.BETAL ELLER GÅ DIREKTE I FÆNGSELJeg har nu to muligheder. At erkende mig skyldig uden yderligere retsforfølgelse eller lade sagen overgå til politiet. Jeg ved at der er mange som har oplevet lignende, men vi tier stille og betaler - for vi skulle jo nødig blive uvenner med den styrelse der til hver en tid kan komme og finde et eller andet. Det samme gjorde jeg. Jeg erkendte mig skyldig - men fortrød. Så jeg skrev efterfølgende til fødevarestyrelsen at jeg havde handlet på en angst og ville nu tilbagetrække min skyldighedserklæring. Nu ved jeg ikke hvad der sker. Om jeg bliver bange for at bøden bare vokser, så jeg tilsidst betaler. Eller om jeg bliver arresteret af urtepolitiet. Jeg vil helt klart foretrække det sidste.JEG TAGER MIN YTRINGSFRIHED TILBAGEAlt dette er ikke nyt, sådan har det altid været, jeg har bare fået nok. I 12 år har jeg skrevet nyhedsbreve til Netspiren om produkter, mad, opskrifter og sund livsstil, på en måde hvor jeg har måtte balanceret på grænsen imellem ulydighed, information og inspiration til en sund livsstil. Det stopper nu.Jeg har i perioder overvejet at sælge Netspiren og koncentrerer mig om min nye shop Photostylingbackground.com og alle de andre spændende ting jeg arbejder med, såsom fotoopgaver for leverandører, blogge, skrive helsebøger, foredrag og kunsten. Jeg syntes bare at det var en stor beslutning og jeg brænder jo forsat for økologi og sundhed, men denne episode her gjorde mit valg nemt. Jeg syntes at det er blevet svært at drive netbutik, så det her var dråben der fik bægeret til at flyde over!Det går dog lidt ud over min forfængelighed at jeg må slutte med en sur smiley. Men hellere et sur smil på papiret og et indre glad smil :-D Jeg har fået min ytringsfrihed tilbage og jeg kan ikke beskrive hvilken sund lettelse det er.NYHEDSBREV: Hvis du har lyst så er du velkommen til at følge med her på bloggen, hvor du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev.Facebook: Du kan også følge med på min nye Facebook side, hvor jeg skriver og inspirerer til en sund og glad livsstil. Du finder mig på FB her Susy GrundahlNetspiren.dk er kommet i gode hænder og jeg glæder mig til at følge den, fra den 1. oktober.Forsættelse følger ...  Læs med her _______________________________________________________________________Den 27. september Jeg vil lige kort gennemgå dele af debatten der er kommet her. Jeg har skrevet min kommentar i tråden, men jeg kan ikke få den ud til alle og ved ikke hvordan jeg får den til at stå øverst - så jeg skriver det i stedet her i blogindlægetDette blogindlæg er på to dage læst af af 22.000 og der er 2.800 likes og 100 kommentarer fra jer og flere delinger end jeg har tal på. Det betyder at der er en stor interesse, så jeg håber virkelig at det kan give anledning til en seriøs debat. 1000 tak for alle de søde og opmuntrende ord - og glade smiley Det er helt overvældende og rørende så mange der har kontaktet mig med opbakning, gode råd og desværre også med lignende oplevelser.Med hensyn til anmelderen, som flere af jer har nævnt, så har han sikkert handlet i frustration over selv at have fået en bøde. Det er ikke god stil. Men det er heller ikke god brug af fødevarens manglende resurser at bruge tid på en seriøs butik og de omtalte punkter, i stedet for at tage fat, der hvor der virkelig er noget der er til fare for os alle.Vi har brug for en god fødevarestyrelse til at sikre renhed på restauranter og sober tekster på nettet. Men i tilfælder som dette og det som mange andre også oplever, så mister man respekten for deres arbejde og dermed også for hele smiley ordningen, som jo netop skal være en sikkerhed for forbrugeren.Til jer der ønsker mere evidens end det der står skrevet i alverdens urtebøger, så kan jeg sagtens følge jer. Det er bare sådan at det koster mange penge og tid at lave og hvem skal betale for en videnskablig undersøgelse? Det enkelte lille urtefirmaer har ikke de samme penge som medicinalindustrien og de kan ikke efterfølgende få patent på hvidløg eller andre af naturens lægemidler.Der findes masser af undersøgelser der tydeligt viser at mad og urter har indflydelse på vores helbred. Faktisk er der flere urter vi skal advarer folk mod at bruge, hvis de i forvejen tager medicin. Det går så desværre under avissoverskriften “Naturmedicin kan være farlig” Efterfulgt af - Hvis man tager det sammen med lægeordineret medicin. Her vælger man altså at gøre planten farlig og ikke medicinen. Man erkender også at planter har en virkning, men det bliver fremstillet som en bivirkning.Fiskeolie og hvidløg virker blodfortyndende og der advares selvfølgelig om at tage det sammen med lægeordineret medicin og op til en operation, hvor blodet gerne skulle kunne koagulerer. Igen bliver det kun fremstillet som advarsler og bivirkninger i stedet for et alternativ eller supplement til blodfortyndende medicin.Det giver mig anledning til at skrive om min indlæggelse for mange år siden, hvor jeg oplevede at der er brug for det bedste fra begge verdener og et bedre samarbejde og respekt for hinandens viden og arbejde, til gavn for vores alles sundhed, i stedet for at vi sidder i hver vores lejer og bekæmper hinanden.De mange opfordringen til at gå til medierne bliver ikke aktuel. Det vil kun resulterer i “15 minutes of fame” og så er alt glem igen. Men jeg vil opfordre jounalister at samle kyndige folk fra helsebrancen, kritikere og sundhedsministeren så vi kan få en åbent og ordentlig debat omkring lovgivningen på området.Efter fyraften vil jeg lave mig en stor kande te og læse alle jeres kommentarer igennem igen De bedste hilsner fra Susy

Forrige
Forrige

Lev af og med din passion

Næste
Næste

Saft af nedfaldsæble og ingefær