Luciabrød

Velkommen til MADjulekalenderenJeg har inviteret en række af mine yndlingsbloggere, inden for sundhed, kost og livsstil, til at være med i den store MADjulekalender. Så hver dag frem til juleaften kan du åbne op for en lækker juleopskrift. LUCIABRØD♡ Mette fra Becource it mattersDen traditionelle Lucia dag er den 13. december. I Sverige spiser man denne dag Lussekatter og da alle traditioner, der involverer noget spiseligt er ret hyggelige, så har jeg lyst til at dele denne opskrift i MADjulekalenderenSagnet lyder, at djævlen, i skikkelse af en kat, gav børnene tæv, mens Jesus,  i form af et barn , uddelte boller til de søde børn. For at holde den lyssky djævel borte, blev bollerne farvet gule med safran. Således menes forstavelsen “Lusse” at henvise til Lucifer djævlen og “katt” er selvfølgelig slet og ret en kat. I Sverige har de gule boller mange navne, bla. Lussekatt men i Danmark kalder vi dem Luciabrød eller Luciaboller.Luciabrød kan pyntes med perlesukker, mandler eller rosiner. Jeg synes, det er ret hyggeligt med rosinerne, som føjer lidt “liv” til figurerne, selvom mandler selvfølgelig altid smager skønt.OPSKRIFT PÅ LUCIABRØDTil 12 brød:

  • 0,375 g safran
  • 4 dl mælk
  • 50 gr gær
  • 1 æg
  • 600 gr hvedemel
  • 200 gr groft speltmel
  • 15 gr havsalt
  • 80 gr sukker
  • 100 gr smeltet smør
  • Æg til pensling
  • Rosiner til pynt

Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra Meyers bageri, men ønskede lidt mere krumme og struktur i bollerne, derfor har jeg suppleret med groft speltmel. Det bliver det altså på ingen måde nogen sund (grov)bolle af, men det giver lidt mere krumme, som jeg godt kan lide. Hvis du helst vil have helt rent hvedebrød, så gør du selvfølgelig bare det.Opskrift på Luciaboller, Luciabrød eller LussekatteFotograf Martin KaufmannSÅDAN LAVER DU LUCIABRØD

  • Opløs gæren i mælken. Tilsæt æg, mel, sukker, smør og safran og til sidst salt. Hold lidt af melet tilbage, til du har set, hvor meget væsken suger. Du kan altid tilsætte mere mel, men det er svært at tage fra igen.
  • Ælt dejen i små 10 minutter til den er blød og glat.
  • Dejen hæver lunt i ca 2 timer.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12 lige store stykker.
  • Form nu bollerne, som du har lyst til.
  • Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæver i ca 1 time. Pensles med sammenpisket æg og pynt med rosiner, mandler og/eller perlesukker.
  • Bages ved 200 grader i ca 10-12 minutter.
  • Bollerne smager – som alt andet sødt gærbrød – bedst den dag, de er bagt. Men de er nu heller ikke tossede efter en tur i brødristeren dagen efter.

Spis dem med koldt smør, måske lidt ost eller honning.Glædelig Lucia-dag fra MetteMette blogger om de gode ting i livet. Der vil være anmeldelser, anbefalinger, iagttagelser, oplevelser og selvfølgelig MASSER af opskrifter.  Følg Mette på Instagram og Facebook. Få masser af inspiration på Becauseitmatters.dkFra alle os til dig  ♡ Tak for opskriften Mette  ♡ God jul til dig og dineSe alle opskrifter fra MAD julekalenderen her

Forrige
Forrige

Vegansk linsesteg

Næste
Næste

Julet chokoladebrud