En autentisk kvinde

Skriver  om autentiske kvinder og drikker espresso og pastis, på antikvitetsmarkedet i Nice – Ved siden af mig synger Edith Piaf “Non, je ne regrette rien” med en rørende ægthed, som om hun intet fortryder. Ser hun ikke skøn ud Vi hører ofte om kvindelige rollemodeller eller forbilleder – her er en af mine – fordi at hun er autentisk.Jeg så hende første gang for 4 år siden her på dette antikvitets markedet, hvor hun sang og spillede, hendes mand stod ved siden af og spillede på harmonika og der lå en lille hund ved hendes fod. Hun gjorde stort indtryk på mig med hendes sang, hendes personlighed og ægthed. Jeg blev så rørt over hende, at tårerne bare trillede ned af mine kinder og min mand stod ved siden af mig og fældede en tårer, over at jeg blev så rørt. Hver sommer har vi sidenhen forgæves kikket efter hende på Cours SaleyaEt skæbnemødeI januar havde jeg lånt min svogers hus i Nice og var her alene i 17 dage hvor jeg skal skrive uforstyrret på min sundhedsbog. Mandag middag spadserer jeg trolig ned til antikvitetsmarkedet på Cours Saleya for at drikke en kop Espresso og et glas Pastis. Jeg sidder og mindes og længdes hjem til min elskede, som kommer og henter mig om 1 uge. Jeg har min Mac med mig overalt og sidder her på markedet og nyder den franske stemning, mindes “vores Edith Piaf ” og skriver om Autentiske kvinder. Pludselig hører jeg “Non, je ne regrette rien” blive sunget i baggrunden så jeg følger efter lyden. Der sidder hun, vores Edith Piaf og så lige i dag, hvor jeg sad alene og mindes hende samtidig med jeg skrev om autencitet.Da jeg igen stod over for hende, fik jeg tåre i øjnene, det var som om jeg kendte hende og hun gengældte mit smil. Jeg stod længe og lyttede til hende og digtede historier om hendes liv. Hvordan mon hun lever, kan hun tjene til huslejen ved at spille på gaden, bor i en af de små lejligheder, med vaske tøj og Pelargonier uden for vinduet, har hun altid levet dette liv, har hun børn……Håber hun vil drikke et glas Pastis med mig til sommer.