Malebog - Tegn videre med 66 danske kunstnere i malebogen

MALE-BOG-TROJA.jpg

Jeg ville ønske at mine børn var vokset op med den malerbog. Den er helt igennem fantastisk og så giver den en sjov og lærerig indgang til kunstens verden.Malebog er lavet med 66 danske kunstnere, som har sat de første streger, som børnene nu kan male og digte videre på. Alle de kunstnere som har bidraget til bogen, har givet lidt af deres tid og fantasi - og bogen er lavet i en god sags tjeneste. Hver gang der bliver solgt en bog, går der penge til Dansk Røde Kors."Som barn er enhver kunstner.  Vanskeligheden ligger i at forblive det som voksen" Pablo PicassoMALE BOG Tegn videre med 66 danske kunstnereMALE BOGJeg købte malebogen, da mit barnebarn Troja blev født. Det er en bog som vi skal opleve sammen, når hun er ferie og når vi er på cafe. Selv om hun elsker god mad, så kan en tre retters menu måske godt blive lidt kedelig, så her kommer malebogen frem. Det er sjovt at gense de  gamle tegninger, som hun malede da hun var "lille" og det er spændende at gå i gang med en ny side i malebogen.Malebogen er en sjov og anderledes måde at lære kunstnerne på og gør det SÅ meget mere interessant når hun engang skal med på maleriudstillinger med kunsterne fra bogen.Her sidder hun og maler i mit atelier, hvor man gerne må male ved siden af - og det må man også i malebogen.Som du kan se her, så er der både malersider til små og store børn, da den både har lette og svære opgaver, Ja faktisk er den også til voksne ;-)Billeder fra MALE BOGDer er også blanke sider hvor børnene selv lave deres små kunstværker,  eller man kan lave en kollage med gode minder, fra sidste malerdag.Klik dig ind og se alle de 66 kunstnere her hos Saxo, hvor du også kan købe bogen Malebog.Jeg havde glemt bogen de sidste gange vi var sammen, men nu ligger den fremme så jeg husker at få den med i tasken, næste gang jeg besøger hende i København - Måske allerede i påskeferien ;-)

Forrige
Forrige

Detox dit klædeskab

Næste
Næste

Vegetabilsk Rødbedesuppe Borsch - Cafe Pushkin i Moskva