Av, min kæbe sidder fast!

Kæbesmerte-og-fastlåst-kæbe.jpg

Et stort gab og min kæbe er låst fast! Så min opdatering på Facebook  blev skrevet med  fastlåst kæbe og åbent mund. Vær sød ikke at visualiserer det :-o"Åh, så sidder kæben fast igen! I tandlægereguleringshuset siger de at jeg slet ikke har overbid -  det er underkæben der sidder forkert og det kræver en stor operation, som jeg ikke ønsker. Min massør mener at jeg arbejder for meget ved computeren, Fysioterapeuten fortæller at kæben ikke bliver i kuglelejet og Louise Hay skriver at det er gammel vrede! Jeg er ikke vred, men det bliver jeg hvis kæben ikke snart ruller på plads. Laver øvelser, spiser ekstra magnesium og omega 3. Er der noget jeg har overset?Efter denne FB opdatering, fik jeg masser af gode råd og flere henvendelser fra kvinder der også havde problemer med kæben, som lige ville holde øje med min FB tråd. Eftersom der er så mange andre der er lidt fastlåste, så vil jeg her dele de gode og løsnende råd med dig. Ved ikke om det er en kvindelidelse, eller om jeg bare ikke har så mange mandlige FB venner, med kæbeproblemer, der byder ind. Jo der var faktisk to mænd, men det var fra den humoristiske afdeling.ONDT I KÆBENSom det ses her på tegningen så er der mange muskler i forbindelse med kæbeledet. Den har også en bruskskive, en diskus, der beskytter de bevægelige dele af kæben. Hvis den slides eller forskydes kan kæben miste sin smidighed. Smerterne ved kæbeproblemer kommer helt oppe fra tindingen og går ned langs hals og nakke. Derfor vil symptomerne ofte være smerter i tinding, øret og kæben. Ud over smerten så medfører det også en frygtelig træthed,  i hele muskulaturen rundt kæben, nakke, ryg, ja, hele hovedet, som ikke kan finde hvile. Jeg vil sammenligne det med at gå med hænderne op over hovedet en hel dag!Kæbesmerter kan også skyldes betændelse i en tand, så det skal lige undersøges. Lige som du selvfølgelig skal kontakte lægen, hvis du har kæbeproblemer.Har lånt disse billeder fra min store flotte bog "Anatomisk Tegnelære"Stiv i nakken og kæbenHER ER HVAD JEG FIK AF TIPS OG GODE RÅD TIL FASTLÅST KÆBE OG NAKKE"Jeg har fået lavet bideskinne osv. har haft kæmpe problmer med min kæbe og nakke. Indtil jeg i går tog op til min gamle chef Jan Ove Mucklebust på Skodsborg Vigør Center. Her fik jeg manipuleret mit hoved i en retning jeg ikke troede var muligt. Jeg har måske nok været til 30 behandlinger hos kiropraktikere. Men i går sket miraklet - WUPTI min kæbe og nakke røg på plads efter jeg ved ikke hvor længe - PRØV HAM"" Vil anbefale dig at tage op til Leon Hansen. Han er en troldmand til at rette kroppen (og bid). Jeg vil gerne med, for jeg trænger til en tur hos ham""Har du prøvet Rosenterapi? Det hjalp mig"" Susy prøv lige at kontakte lars Kjeldal, i Aarhus, han kan noget med kæber osv.""Ja,du har overset kraniosakral terapi ,det må være løsningen for dig smukke""Hej Susy, jeg behandler en kvinde med med lignende problem. Med Øreakupunktur (magnetkugler) Vil anbefale dig at kontakte Ny Energi Anne Marie Vester i Holstedbro""Jeg træner selv kvinder der har det samme problem og har selv meet stram kæbe og massage og træning af core ryg afstresse kæben er rigtig godt. Pilates. Nogle gange handler kæbe også om at sige fra og til vrede kan være mange ting på forskellige planer , ønsker man overser behov man overhøre, se det kærligt evt mediter på kæben"Osteopat og akupunktur. Prøv lige at kontakte Per Stylvig Han er specialist i kæber.. Min har også været træls...""Du skal komme og få løsnet muskulaturen i hele kæberegionen og alle hinder og sener om dit kranium. Min behandling er smertefri og du vil kunne mærke forskellen efter 1. behandling. Behandlingsformen hedder Spinal Release - der har lige været en artikel om det i damebladet Liv, som beskriver effekten."Få Christian til at sætte en smøre nippel i"Haha ja min mand, Christian har et autoværksted, så her kom et af de mere humoristiske foreslag. Men man faktisk noget om det, dog en lidt anden olie som man kan få sprøjtet ind i kæben, som som smørelse.  Her har jeg så valgt, at indtage omega 3 i stedet."Slitage . Du snakker for meget ;-) "Blev også anbefalet at læse mere om den skadelige virkning fra elektriske stråler fra  bla. mobilen, men den viden er jeg ikke klar til at tage konsekvensen af - endnu.Magnesium og omega 3 er muskelafspændendeHER ER HVAD JEG HAR GJORT FOR MIN KÆBEKæbeproblemet er fysiologisk og jeg var som sagt tilbudt en stor operation, som jeg sagde nej tak til. Så jeg fik i stedet noget så usexet som en bideskinne, som jeg ikke syntes hjalp. Men jeg tror helt bestemt også at en fastlåst kæbe og for den sags skyld, fastlåsthed i alle kroppens andre led og muskler, kan have noget psykologisk fastlåsthed at gøre. I hverttilfælde så forværer en anspændt og fastlåst situation spændingerne i krop og kæbe.MINE HJÆLPERE TIL FASTLÅST KÆBEJeg har afhjulpet kæbespændingen med, flere pauser fra computeren, afslappende bade og tanker, massage, yogaøvelsen "Solhilsen" åndedrætsøvelser og kosttilskud. Disse tre produkter har jeg altid i mit hjemmeapotek. Det er ikke hver dag jeg får dem spist, men det skal jeg love for at jeg får gjort når kæben sidder fast - ja, det ville nok være klogere at forbygge.Magnesium Diasporal er hurtig virkende magnesiumpulver der lægges under tungen og som virker muskelafspændende. På Netspiren kan du læse mere om Magnesium Diasporal BetterYou Magnesium mod smerte, er en spray som kan anvendes på huden, overalt hvor musklerne spænder og gør ondt. Den indeholder magnesium, glucosamin og menthololie. Læs mere om BetterYou MagnesiumOmega 3 olie fra Nordic Naturals er antiinflammatorisk og det er også en virkelig god smørelse til kæbeled. Jeg skifter i mellem de flydende som bruges i salat og smoothien og kapslerne som jeg bruger ved større mængder indtagelse. Du kan læse mere om Nordic Naturals herMin kæbe har løsnet sig, og jeg kan nu lukke munden :-)Men for at få helt styr på kæben, vil jeg nu undersøge hvilken af de anbefalede behandlere jeg skal opsøge, for at få kæben helt i form.Tak til alle jer der har bidraget med gode råd - De er hermed delt og jeg håber at du, kære læser, med en fastlåst kæbe, kan bruge dem.Dette indlæg indeholder affiliatelink til Netspiren

Forrige
Forrige

Veggi Sushi og Tang Chips

Næste
Næste

Spiselige insekter, som proteintilskud