Nøddetoppe med krydderier

Nøddetoppe-med-julekrydderier.jpg

Velkommen til MADjulekalenderenJeg har inviteret en række af mine yndlingsbloggere, inden for sundhed, kost og livsstil, til at være med i den store MADjulekalender. Så hver dag frem til juleaften kan du åbne op for en lækker juleopskrift. NØDDETOPPE MED JULEKRYDDERIER ♡ Zenia og Anja fra NaturazinVi er selv vilde med disse nøddetoppe som er lidt henad en "sundere" udgave af kokosmakroner'ish med julekrydderier. Vi blev forelsket i krydderier da vi skrev vores bog Rejsen til sundhed. 

Kærligheden ramte os mens vi vandrede i teplantagerne i de disede bjerge Munnar. Her gror den friske kardemomme op af skrænter og får alt til at dufte af camphor og mentol. Det var også på denne tur vi smagte friskrevet kanelbark, som blev skåret direkte ned i en kop og overhældt med en dampende varm blanding af vand, sødmælk og honning.
Disse nøddetoppe har fået lidt af Munnar med sig og kan nydes med en kop Kanelte som er beskrevet overfor eller en varm kardemommete som er lavet efter samme princip. Et par let knuste kardemommekapsler varmes i en gryde med vand, mælk og honning. En fyldig, lun og godtgørende kop, som vi aldrig bliver trætte af.Nøddetoppe med julekrydderier
NØDDETOPPE MED KRYDDERIER
  • 40 g mandelmel (det kan du lave selv ved at blende 40 g mandler i en kaffekværn)
  • 50 g grofthakkede blandede nødder
  • 80 g havregryn
  • 1 spsk solsikkekerner
  • 1 spsk chiafrø
  • 40 g æggehvide
  • 50 g smeltet smør
  • 70 g honning
  • 1 tsk kanel (ægte Sri Lanka kanel)
  • 3 stødte kardemommekapsler (hele - kasser de tørre hinder)
  • 1 tsk fintrevet frisk ingefær
  • 1 Nellike knust
  • 1 allehånde knust
  • 1 tsk salt

Til overtræk:100 g mørk chokoladePistacienødder – afskallede, hakkede  og ristet kort på pandenBland alle ingredienserne til nøddetoppene. Form små toppe og stil på bagepapir. Bag i 20-30 minutter ved 170 grader til de er gyldne.Når de er bagt stilles toppene til afkøling på en rist.Smelt chokoladen i et vandbad. Når toppene er helt afkølede dyppes de i mørk chokolade og hakkede pistacienødder.

Zenia og Anja er Naturopath, Forfatter & Foredragsholder. De er også forfattere til bogen "Rejsen til sundhed" som forhandles hos Netspiren.dk Naturazin kan du følge på Facebook og Instagram ved både anjaballegaard og zeniasantini Du kan også klikke dig ind på  www.naturazin.dk og få tre gratis E-bøgerFra alle os til jer  ♡ Tak for opskriften Zenia og Anja  ♡ God jul Se alle opskrifter fra MAD julekalenderen her
Forrige
Forrige

Julens luksus grød bagt med tranebær & nødder

Næste
Næste

Inspiration til julegaveideer