Visualiseringen der blev til virkelighed

Visualisering-susy-grundahl.jpg

Visualiseringer er som en lille film, en dagdrøm, en forestilling som jeg har benyttet mig af, siden jeg var barn. Dengang havde det ikke noget navn, så jeg sagde altid til min mor "Jeg går lige ind og ser en film".Langt de fleste visualiseringer forbliver små drømme der ikke skal udleves. Et hus i Toscana er sat i stand, drømmen om en gård på landet er udlevet, New Yorker lejligheden med atelieret var skøn sålænge det varede ...Andre visualiseringer om arbejde, rejser eller projekter kan presse sig så meget på at de må virkeliggøres.Visualiseringen om den store kærlighed fulgte mig i mange år og det er den jeg vil dele med dig her.Det er billedet af mit hemmelige sted, der hvor jeg altid visualiserede mig hen. Det så præcis sådan det så ud når jeg lukkede mine øjne og drømte mig derhen. Det var her jeg fandt fred og ro og det var her håbet og drømmen om den store ubetinget kærlighed blev til virkelighed.Jeg lukkede mine øjne, tog en dyb indånding og så startede filmen. Jeg gik langsom og barfodet i græsset, hen mod lyset. Nogle gange stoppede jeg op og krammede et træ, plukkede en blomst og lyttede til fuglende. Så gik jeg langsom og forventningsfuld videre, ofte trak jeg tiden ud, for at mærke længslen, håbet og forventningens glæde.I lysningen, lige der hvor skoven ender og havet åbner sig, kommer det magiske øjeblik hvor tiden står stille et øjeblik. Jeg går til højre, hen mod den store sten. Der sidder jeg mig ned og er åbent for det øjeblik, hvor mit livs store kærlighed, min soulmade kommer gående langs vandkanten, som en skygge i det fjerne. Da vi får øjenkontakt, rejser jeg mig og går ham i møde. Vi smiler til hinanden, tager forsigtig hinanden i hånden - spadserer mod solnedgangen  - og lever lykkelig til vores dages ende ;-)Efter at have været alene i mange år, mødte jeg Christian. Det vil sige, jeg havde kendt ham i mange år, som en ven. Jeg som altid har troet at den stormfulde forelskelse, kun ville kunne opstå med en ukendt, en fremmet, en man aldrig havde mødt.Nu stod vi så der og så hinanden med helt nye øjne og følelser. Christian inviterede mig på vores første weekend sammen. Det var i et dejligt sommerhus - med en udsigt præcis som den fra min visualisering. Jeg tog det som et tegn, som en bekræftigelse på vores kærlighed.Vi gik sammen ned mod havet og da vi nærmede os lysåbningen, blev mine skridt hurtigere og hurtigere, jeg kunne ikke vente med at komme ned og se om den store sten virkelig lå der.Det gjorde den! Sammen med en lidt mindre sten.Nu 16 år senere, har vi lige været på sommerferie her ved Rørvig. Vi har været her mange gange siden, og vi går selvfølgelig altid turen ned til vandet og jeg fortæller hver gang om visualiseringen.Nu har jeg også lige fortalt det til dig, i håb om at du kan bruge det til at visualiserer og virkeliggøre dine håb og drømme.

Forrige
Forrige

Rødbede tzatziki med peberrod

Næste
Næste

Historien bag den bedste Salade Chevre Chaud