Grillede artiskok

grillede-artiskok-ala-rom-jodisk-artiskok-scaled.jpg

Jeg har lige været på en fotoopgave i Rom og her er der artiskokker på et hvert torv og på mange restauranter serverer de Artiskokker Roma eller Jødiske artiskokker.

Jeg blev helt vild med de jødiske artiskokker, som er grillede. De er sprøde som chips og lækre bløde inde i midten.

Selv om resten af mit selvskab grine af mig, da jeg fyldte kufferten med friske artiskokker og parmesan, så fik jeg smagen af Rom med mig hjem og den vil jeg straks dele med dig. Jeg fik opskriften fra restaurant La Scala in Trastevera og det der gik tabt i oversættelsen, det smager jeg mig frem til.

Start med at tage de yderste blade af artiskokken, og de inderste fimrehår. så skyller du artiskokken grundigt og lader dem tørre godt.

Fyld rigeligt af olivenolie i en gryde - varm den op og kom en artiskok i ad gangen. (bliver altid i tvivl om det stavet, en af gangen, men du ved hvad jeg mener)

Vend og drej dem så de bliver sprøde på alle sider. Efter ca. 10 minutter tager du dem op, og lader den hvile i 5 minutter.

Så banker du forsigtig hovedet af artiskokken ned i skærebrættet, så blomsten åbner sig lidt.

Tag dem op i gryden igen og lad dem stege i 5-8 minutter.

Yes, så er de klar til at anrette og drysse med hakkede pistage nødder, citronsaft, salt og peber.

Jeg dryssede dem også lige med den gode parmesan.

De blev rigtig gode, men ... De laver dem lidt bedre på La Scala in Trastevera i Rom!

Forrige
Forrige

Lækkert mad, kræver lækre billeder

Næste
Næste

Retrokuren Online: En Antiinflammatorisk Uge