Lev af og med din passion

21765595_1005714026238400_27688326654193429_o.jpg

Her får du forsættelsen på mit forrige blogindlæg om "Urtepolitiet"Jeg er så glad for at jeg endelig tog beslutningen om at sælge Netspiren, så jeg nu kan hellige mig alle mine nye tiltag. Jeg har sået en masse små frø, som jeg håber at få til at vokse og skabe en fremtid for mig.Det glæder mig også at Netspiren er kommet i trygge hænder hos nye ildsjæle der vil drive den videre efter de samme principper og høje service som den er kendt for. Filip er top professionel og har 5 års erfaring i at drive helsekostbutik på nettet. Cecilie er vokset op med brændenælde suppe og ukrudtpesto fra haven, så hende kan du godt glæde dig til at nyhedsbrev fra - det gør jeg.Jeg kommer dog til at savne at arbejde sammen med min bonus søn Christian Trovatten. Vi har drevet Netspiren sammen i alle år, men nu er tiden også kommet hvor han skal finde nye veje.Vores arbejdsliv har mange kapitler. Nogen gange vælger vi dem selv og andre gange er det ydre omstændigheder der afslutter et kapitel og leder os af nye veje. Når det sker så har vi ofte selv gået med tanken, drømmen og ønsket om en ny start i længe, men vi holdes tilbage af angsten for forandring og usikkerheden på hvad fremtiden vil bringe. Så vi bliver hvor vi er, selv om der er en indre stemme der hvisker noget andet.Sådan har det været for mig. Jeg havde på det tidspunkt ca 10 personer ansat i henholdsvis helsekostbutikken, Netspiren og en second hand luksus tøjbutik. Samtidig så uddannede jeg mig til kunstterapeut, havde galleri i butikken, lavede smykker, kunstkort og foredrag om sundhed og iværksætteri. Jeg brændte mit lys i begge ender og blev nød til at træffe et valg. Kroppen hviskede ikke længere - den råbte.AT IVÆRKSÆTTE OG AT AFVIKLEDet er så spændende at forfølge sine drømme og sætte ting i gang - iværksætte. Men kunsten er også af finde ud af hvornår tiden er inde til at afvikle.Det sidste kan godt være det sværeste, hvornår er tiden inde til at stoppe? Jeg følte en lettelse da jeg i sin tid solgte Boheme tøjbutikken, et par år senere Bønnespiren og nu er turen så kommet til Netspiren. Da vi startede den for ca. 12 år siden var vi nogle af de første på nettet og det var en fagre ny verden der åbnede sig. Der var så mange nye muligheder til at nå ud til mange mennesker med økologiske varer og inspiration til en sund livsstil. Men jeg syntes at det er blevet mere hårdt at drive web-shop,  den tekniske del, udvikling af funktioner mm har aldrig har haft min interesse eller kunnen  - og det som interesserer mig, bliver vanskeligere at formidle på grund af lovgivningen - Så den sure smiley blev dråben der fik bægeret til at flyde over. Læs om det her Livet er for kort til at beskæftige sig med noget der dræner os, når vi ved at der er andre muligheder derude …Det er derude jeg er lige nu. Det eneste jeg har med mig er min viden og en brændende interesse til at forsætte som forfatter til sundhedfremmende bøger, kunst, foredrag, kurser og fotoopgaver.Da vi åbnede Bønnespiren boede jeg med mine små drenge i et baglokale uden løn - og jeg har altid sagt at jeg til hver en tid heller vil bo i et baglokale og udleve min passion, end at bo i et fint hus, med et arbejde jeg ikke trives med. Meen jeg kan godt mærke at nu hvor jeg står her ved skillevejen og ser mig rundt i vores dejlige hjem - så trækker det baglokale altså ikke så meget som tidligere ;-)“SÆLG DET DU MANGLER OG SELV VIL KØBE “Min søn, Frederik Trovatten sagde engang disse kloge ord i en podcast han medvirkede i omkring iværksætteri "Lav et produkt du selv mangler og vil betale penge for!" Da gik det op for mig at det faktisk er det jeg har gjort og forsætter med at gøre nu. At arbejde og leve med og af min passion.

  • Min interesse for sund kost, kom som en nødvendighed, eftersom jeg havde psoriasis. En zoneterapeut hjalp mig - så jeg uddannede mig til zoneterapeut.
  • En økologisk og antiinflammatorisk kost blev en vigtig del, men disse produkter kunne jeg ikke få i min hjemby på det tidspunkt - så vi åbnede en helsekostbutik.
  • Sidenhen åbnede vi Netspiren.dk så folk fra hele landet kunne få mulighed for at få de gode varer.
  • Kunsten var og er mit frirum, stedet til fordybelse. Nogle af mine malerier blev til to serier med kunstkort der blev solgt i hele landet.
  • Den mad jeg spiser er blevet til bøger om sund kost og livsstil.
  • Mine foredrag og kurser er om mine interesser: Malerkursus, sund livsstil og iværksætteri
  • At fotograferer for andre, blev resultatet af de kurser jeg har været på, for at kunne tage gode billeder til mine kogebøger.

PHOTO STYLING BACKGROUNDMin nye shop som kun er 4 måneder gammel er grundlagt ud fra en behov og en mangel på gode fotobaggrunde, til de madbilleder jeg fotograferede til mine bøger.  Jeg har fået lavet en serie med 30 forskellige plakater som kan købes til pris hvor alle kan være med. De store håndmalede fotobaggrunde er noget dyrere, men det er fint at der er noget for enhver - tænker jeg.De bliver nu købt og brugt af madbloggere, fotografer og alle der ønsker at tage bedre billeder. Jeg har også fået mange nye kunder fra hele verden, så på fredag tager jeg til London hvor min søn Richard hjælper mig med at oversætte shoppen til engelsk. Du får lige linket her  Photostylingbackground.com  Faktisk har jeg lige en fotoopgave i Malaga for Hippie House i næste måned, hvor jeg skal fotograferer spaniens bedste olivenolie og lave stemningsbilleder til de sociale medier.Så selv om jeg får et lille sug i maven, ved at træde ud i usikkerheden igen, så er jeg optimistisk og lykkelig for mit nye arbejdsliv.Nu vil jeg tage de første skridt ud i verden med mit kamera, min viden og mit håb.Hvis du har det på samme måde, med dit arbejde, at det er tid til at skifte kurs. Eller hvis du har en passion der presser sig på, for at blive udlevet, så gør det. Jeg håber at det du lige har læst, vil give dig lyst og mod til at tage det første lille skridt hen i mod det arbejdsliv du ønsker.Hey, hvad er det værste der kan ske?Ja det er at vi må gå fra hus og hjem og udleve vores passion i baglokalet ;-) Men grib chancen, det kan jo lige så godt være, komme til at gå rigtig godt ... Man siger at det vi kommer til at fortryde, ikke er det vi har gjort, men det vi valgte ikke at gøre.Du er velkommen til at følge med på  Facebook eller tilmelde dig mit nyhedsbrev her på bloggen, hvor jeg skriver om det sunde liv, på alle planer.De ♡ hilsner fra Susy

Forrige
Forrige

Fotostyling baggrunde - et vigtig værktøj

Næste
Næste

Urtepolitiet