Quinoa frikadeller
Quinoafrø minder om små korn, lidt som hirse og amarant. Quinoa er antiinflammatorisk og glutenfri hvilket gør den meget aktuelt og populær. Den kan bruges i bagværk, brød, grød og som et alternativ til ris. Quinoa er sund, med dens indhold af vitaminer, mineraler, proteiner og fibre og nok så vigtig, så smager den dejlig. Quinoa dyrkes i både gul, sort og rød, smagen er næsten den samme, men der er stor forskel på udtrykket på tallerknen.Jeg har valgt at bruge den sorte quinoa her i de sprøde quinoafrikadeller, med smagen af mandler, mynte og gurkemeje.Hver eneste gang vi laver dem, bliver der præcis 12 stk.
- 200 g sort quinoa
- 200 g blomkålsbuketter
- 1 stor håndfuld hakket mynte
- 2 æg
- 100 g hakkede mandler
- havsalt og friskkværnet sort
- peber
- 1 lille finhakket løg
- 1/2 dl quinoaflager
- 1 tsk gurkemeje
- olivenolie til stegning
Start med at skylle og koge quinoaen, i ca. 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.Hak blomkålen i små stykker og rør den sammen til en fars, med quinoa og de andre ingredienser.
Lad gerne farsen hvile i 15 minutter.Konsistensen kan variere lidt, så mærk efter om der skal tilsættes lidt vand eller lidt flere quinoaflager.Form frikadellerne med hænderne og læg dem forsigtigt på panden.Steges ved svag varme i olivenolie.Du kan variere smagen ved at bytte mandlerne ud med hasselnødder eller valnødder.Nyd nøddefrikadellerne til en grøn salat.Opskriften er fra "Mit antiinflammatoriske køkken" En e-bog med mere end 100 hverdagsopskrifter på sunde drikke, morgenmad, kylling, fisk og vegetarretter, supper, samt opskrifter på brød, småretter og lidt sødt. Prisen er kun 99.kr