Svinkløv Badehotel & Valnøddelagkagen

IMG_2653.jpg

Vi laver god mad, vi er i godt humør, vi giver høflig betjening, men vi er ikke hurtige. Vil De have maden hurtig, så tag ind til byen. Dette hotel ligger uden for "STRESS-ZONEN"  Tag dem tid til at nyde udsigten og giv os tid til at lave Deres mad med kærlig omhu.Teksten er fra menu kortet, på Svinkløv Badehotel.Af gode venner, fik jeg dette skønne ophold, i fødselsdagsgave, sammen med dem alle;-)Svinkløv Badehotel - fra deres bog med opskrifter og stemningsbilleder fra stedet og områdetSelskabet var så muntert at jeg helt glemte at tage billeder at badehotellet. Men i min, gamle bog, om Svinkløv fandt jeg dette billede af hotellet. Denne  rene sommerstemning, går igennem hele indretningen i  restauranten og de lyse værelser, med vindue ud mod havet.IMG_2399Efter en hyggelig velkomst med, sol, blæst, sand og vand, gik vi straks i gang med at læse menukortet over frokosten. Det var første gange, hvor jeg kunne tænke mig alt, hvad de havde på menukortet -  ALTSvinkløv badehotel frokostJeg valgte denne sanselige salat, som var, intet mindre end fantastisk. Confit de canard, stegt helt perfekt, hvor noget af kødet er blødt og de mindre stykker kød er sprøde. Der var også dugfriske grønne salater, nyplukkede krydderurter og blomster på. Selv den lille radisse, smagte fortryllende, ved at den var skåret i helt tynde skiver. Jeg bliver  åndeløs, når jeg skriver om den salat - Du bliver nød til lige at klikke på billedet, så du får kan se det helt tæt på. Hold også lige øje med de hjemmelave sprøde kartoffelchips, med Læsø salt. Hele salaten var perfekt afrundet med en gammeldags Mormordressing.En frisk gåtur ved vandet og ud til Svinkløverne, som er en bakke, der ligner svineklove.En tur ved havet, før kaffenSå er det kaffetid, med en Anti - helsekage;-)Jeg er ikke til store lagkager men, jeg har hørt så meget om Svinkløvs Valnøddelagkage, at jeg måtte smage den.  Jeg har fundet opskriften frem, til dig der gerne vil smage den.Valnøddelagkage fra svinklev BadehotelOpskrifte på Valnøddelagkagen fra Svinkløv Badehotel1 liter piskefløde - 50 gram vanillesukker - 300 gram valnøddekerner  - 300 gram hakket, mørk  chokolade - 3 lagkagebunde - mørk rom til bundende(kan undlades) - 1 spsk. Nescafé kaffepulver - 2 spiseskefulde kogende vand - flormelis.Pisk fløden sammen med vanillesukkeret. Vend valnøddekerner og den hakkede chokolade i. Valnødde - chokolademasen lægges sammen med bundene. Stænk evt. med mørk rom.Kaffeglasur:  Kog vandet op, tilsæt kaffepulveret og pisk det sammen med flormelis til rette konsistens og fordel det over kagen. Pynt med hele valnødder eller med havens blomster.10-12 personer

Opskriften er fra min kogebog, om  Svinkløv Badehotel, har dog aldrig prøvet at lave lagkagen, men nu har jeg smagt den. Jeg syntes den var helt fantastisk, men jeg ved ikke lige hvor meget jeg var forført af hele stemningen - Du kan jo selv prøve at lave den på søndag ;-) Ups, nu ved jeg ikke om det er ok, at give en opskrift videre fra deres bog - Men hvis jeg nu linker til Saxo.com, hvor du kan købe Svinkløv´s helt nye bog, så håber jeg det er ok. Billedet af Svinkløv lagkagen er fra min nye bog med Signe Wenneberg "Spis din have"

Efter kaffen, sad vi ude og fik et koldt glas Champagne og fik et smugkik af kokken, der var ude og plukke vilde krydderurter til aftenmenuen.Svinkløv badehotel - Et glimt af kokken der var ude at plukke vilde krydderurterSå begynder aftenmenuen...Svinkløv Badehotel - ØstersØsters, gemt i en sprød dej. Det smagte dejlig cremet, syrligt og havfriskSvinkløv Badehotel - Sprød rødtunge med blomkål og mandler. Fisken var perfekt og blomkålen var genialt. Der var små kogte blomkålsbuketter, rå fint skåret blomkål og selve blomkålsroden, for enden af fisken, var marineret. Se lige de flotte purløgsblomster på toppen.Svinkløv Badehotel - Min mand fik trækulsgrillet andebryst med hestebønner og grønærter. Nu skal vi  også have hestebønner i haven, de er nemme at dyrke, ser flotte ud, giver mange bønner og kan virkelig smage godt.Solnedgang ved svinklev BadehotelSolnedgang over Svinkløv - Så er vi klar til dessertenSvinklev Badehotel - Hjemmelavet vanilje is med chokolade og bærJeg fik hjemmelavet vanilleis med chokolade og bær i kander.Andre fik ost med hjemmelavet knækbrødSvinklev Badehotel - OstedessertØv, for en dårlig kop kaffe!Efter maden gik vi mætte, tilfredse og glade, ud af den gule stue, ind igennem den lyseblå, den lyserøde, og endte i den lilla stue. Her stod der et bord, med  halvtomme termokander, med tynd og halvkold kaffe og kedelige småkager.  Men det skal nu ikke ødelægge, vores helt fantastiske oplevelse af Svinkløv, så de får alligevel top karakter, 6 stjerner og alt hvad den kan trække.Når jeg alligevel bruger spalteplads, til den kop kaffe, så er det for fordi at der desværre er mange restauranter, som undervuderer vigtigheden af at afrunde hele oplevelsen, med en ordentlig kop kaffe, som er lavet af, lige så gode råvarer og med lige så stor passion, som den gourmet menu, de lige har serveret.Aftenkaffe på Svinklev BadehotelFuldmåne over SvinkløvGodnat fra Svinklev badehotelGodnat SvinkløvJeg vil drømme om, en uges refugium på Svinkløv eller en Sct. Hans aften....og glæde mig til, at vågne op til det hjemmelavet morgenbord.Tak for en mindeværdig fødselsdagsgave.Hvis du skulle ha´ fået lyst til at besøge Svinkløv Badehotel, eller måske ønske dig et ophold i fødselsdagsgave, lige som jeg, så bestil tid lige nu. De har kun åben fra april til oktober, og du skal være hurtig for at få plads, på det gamle smukke badehotel fra 1925.Hvis du er i nærheden af Vesterhavet - i bunden af Jammerbugten, så kan man godt nyde deres køkkenkunst, uden at bo der.Svinkløv badehotel...det var mit første ophold på et badehotel,  men jeg har virkelig fået lyst til at besøge flere.

Forrige
Forrige

Pukka Ayurveda te

Næste
Næste

Kolvig, bål og hekseafbrænding