Foodie - for madelskere

IMG_2191.jpg

Boganmeldelse af FOODIEFOODIE er skrevet til alle os der synes, at det bedste – næst efter at spise – er at læse om mad.Nej, det er ikke en helsebog. Men det er en bog med opskrifter og en stemning der kan få selv en hardcore vegetar til at sukke efter en hjemmelavet fedtemad med grever, løg og æbler.FOODIE er en hyldest til de gode råvarer, kogekunst, til mad der er tilberedt med kærlighed og passion.Den lokker os ud i at leve livet farligt, med både brød, vin og ostekagen, som du får opskriften på længere nede.FOODIES BOGEN TIL MADELSKEREForfatteren Marie Holm har skrevet en anderledes kogebog med masser af opskrifter, men den er også fyldt med essays og en smittende appetit på mad. Hun ved hvad hun taler om, efter mange år som madskribent/tekstforfatter/kogebogsredaktrise og en tid som magasinjournalist og restaurantanmelder.

"Jeg vil forlade denne verden mæt- uden at være forædt - tilfredsstillet og med en sød smag i munden" Marie Holm

Marie tager os med på en tur rundt i byen og ser hvad der er trendy. Vi besøger en masse specialbutikker, som alle elsker madkunsten. Cafe Manfred deler opskriften på hans berømte tatar. Skulle du få lyst til at eksperimenterer med hjemmelavede pølser, så besøger vi også slagter Svendsen som har inspireret forfatteren til at lave hjemmelavede pølser og dele opskriften. Nørrebros lille kultbager frister med masser af lækkert kvalitetsbrød, opskrifter og fortællinger om det gode brød. Der en en guide, til hvordan du brygger den perfekte sorte kop kaffe, så lækkert at duften af frisk kaffe, stiger op fra bogen og ind i næsen. Og meget meget mere...FOODIE tager temperaturen på hvad der er HOT og hvad der er NOT. Der er er mode i fødevarer og madretter. Nogle af de retter der har været dømt ude i flere år, kan pludselig få et come back. Gad vide hvor lang tid der går før 'Maskeret blomkål" kan begynde at gøre sig forventninger — Husker du den?"FOODIE trendy madJeg har lige taget et hurtig køkken tjek, for at se hvad der er HOT or NOT.HOT - Yes! min mands surdej, min tang, kombucha og solæg er med. Til solæg plejer vi at bruge de små fine vagtelæg - hot eller not!NOT - Cupcakes. Tjek! Og gudskelov! Pesto! Nej ikke pesto. (hmm... Er sikker på at det ikke gælder ukrudspesto — vilde urter er stadig ”hotte” på mad termometeret). På vej ud er også rapsolien! Så vil jeg foreslå at den nye hotte olie er Hampefrøolie, ved ikke om Marie er enig.Vi bliver også inviteret hjem i Marie Holm´s køkken hvor hun tryller med alt fra desserter, kager og budding. Jeg mindes budding, som noget med en underlig konsistens, som karamelbudding i en rund form med hul i midten. Sådan ser Marie budding så slet ikke ud. Den er lavet i de fedeste høje forme og skabt i alverdens farver.Hun bevæger sig også ud i at lave indmad, pølser, hjemmelavet krydderfedt og tatar!Jeg er ikke klar til at gå ombord i tataren, men jeg er SÅ klar til ostekagen, i en ny og lækker udgave - ikke den gamle 80´er model ;-)FOODIES for madelskere af MaFOODIE ligger nu fast på mit stuebord, så jeg kan bladre i den, lade mig inspirerer og blive smittet af forfatterens  passion for mad og gode råvarer.

M-A-C-A-R-O-N-S. På fransk og med stumt s. Ikke macaroons´tv-typer!Se det er vigtig viden ;-) FOODIE giver dig opskriften på Nikos macarons med mynteganache.

Jeg bliver simpelthen nød til lige at dele opskriften på Maries ostekage med dig. Hun beskriver det så flot, med små historier om sin farmor og hvordan hun lavede ostelagkage til familien på hendes fødselsdag og hvordan Marie forsat laver ostekage på hendes fødselsdag. I dag laver hun den af en mascarponecreme med kondenseret mælk, citron og rosenvand, og et gelélag med rabarber og geranium. Farmor ville have været stolt - skriver Marie Holm.Jeg er også ret stolt over vores resultat af Maries ostekage, som vi lavede til i dag - hvor jeg har fødselsdag :-)Vi havde ingen rabarber, men brugte istedet i blød lagte gojibær og hjemmelavet æblesaft. Havde heller ingen husblas men det gik helt fint med ager ager (tangstivelse)Du skal ikke blive forskrækket over den lange opskrift, den er nem at gå til.Ostelagkage med gojibær

Ostekage fra FOODIE

Her kommer opskriften på ostekagen, til 10 personer eller til 8 virkelig ostekageelskere.

Bund

100 g smør150 g fuldkornshvedekiks50 g mandler

Creme

500 g mascarpone1 dåse kondenseret mælk (397 g)4 blade husblassaft af ca. 2 citroner (¾ dl saft)1 spsk. rosenvand

Bagte rabarber

ca. 1 kg rabarber (renset vægt)350–400 g sukker3–4 blade rosengeranium

Rabarbergelé

bagte rabarber (drænet)3 dl rabarbersaft fra fadet4 blade husblas

Lav bunden

Beklæd bunden af en springform med bagepapir. Det nemmeste er at tage bunden ud, smække et ark bagepapir over, klemme ringen på, og så klippe af hele vejen rundt. Smelt smørret i en lille tykbundet gryde. Kom kiksene i en frysepose, og smadr dem til smulder med en kagerulle. Giv mandlerne en hurtig svingom i en foodprocessor, eller hak dem i hånden – rimeligt fint, men med gode, grove chunks imellem. Bland kiksesmulder, mandelhakkelse og smeltet smør sammen i en skål. Hæld blandingen i springformen, og mas det godt ned og ud i bunden af formen med bagsiden af en ske. Sæt kiksebunden i køleskabet i en times tid.

Lav cremen

Læg først husblassen i blød i en skålfuld koldt vand. Pisk mascarpone sammen med kondenseret mælk til en homogen creme. Lun citronsaften i en lille gryde, hiv husblassen op af udblødningsvandet, knug vandet fra, og smid husblassen i den lune saft. Rør rundt, så husblassen smelter. Hæld nu citronsaften i mascarponecremen under piskning. Pisk til sidst rosenvand i cremen. Tag springformen med kiksebunden ud af køleskabet. Beklæd springformens sider med et stykke kageplaststrimmel – jeg plejer faktisk bare at klippe et helt almindeligt plastikchartek fra skrivebordet i strimler, men det er nok ikke helt autoriseret af fødevaremyndighederne. Hæld cremen i springformen, og glat overfladen.

Så er det rabarbertid

Forvarm ovnen til 200°. Snit de sure stængler i mindre stykker, kom dem i et ovnfast fad, og vend dem sammen med sukker og hele geraniumblade. Sæt fadet med rabarber i ovnen i ca. 20 minutter – vend forsigtigt i dem en enkelt gang undervejs.Tag fadet ud af ovnen, og lad rabarber og rabarbersaft køle til stuetemperatur. Hæld saften fra rabarberne gennem en sigte og ned i en skål. Lad rabarberne stå og dryppe af i sigten.Læg husblassen til geléen i blød i en skålfuld koldt vand. Fordel forsigtigt de bagte rabarber ovenpå den stive mascarponecreme – det er ikke sikkert, du skal bruge dem alle sammen.Farmors rå rabarbersaft er verdens nemmeste og dejligste rabarbersaft, som laves ved et udtræk à la hyldeblomstdrik i stedet for at koge rabarber sønder og sammen. Mål rabarbersaften af, så der er 3 dl (er der for lidt, kan du fortynde med lidt vand). Lun lidt af saften op i en lille gryde, hiv husblassen op af udblødningsvandet, knug vandet fra, og smid husblassen i den lune saft. Rør rundt, så blassen smelter, og bland sammen med resten af rabarbersaften. Hæld forsigtigt rabarbersaften over rabarberlaget på ostekagens top. Pynt evt. med et par friske geraniumblade ved at lægge dem oven på saften. Sæt forsigtigt springformen tilbage i køleskabet i mindst 4 timer og gerne natten over, så saften stivner til gelé.Når ostekagen skal serveres, så fjern springformens sider, og træk forsigtig platikstrimlen af creme og gelé.Gå så til bords – og ombord.KØB BOGEN FOODIEFOODIE har en skøn stemning, hvor billeder og grafik er nyt og forfriskende. Man bliver underholdt, samtidig med at man får vigtig viden om gode råvarer.Har jeg sagt det før - Køb straks din FOODIEFind flere af mine boganbefalinger her.

Forrige
Forrige

Sund mad på 15 minutter

Næste
Næste

Naturlige smagsforstærkere og pesto