Sund mad på 15 minutter

untitled-2.jpg

Sund og hurtig mad på 15 minutterServeret af sunde og helsefremmende kogebogsforfattere.Jeg har inviteret nogle af danmarks sunde forfattere, til at inspirerer til sund mad på travle dage. De har bladet deres kogebøger igennem og hver i sær fundet en sund ret som kreeres på - 15 minutter!Så nu er der ingen undskyldninger, for ikke at få lavet et sund måltid.Det er færdig før pizzabudet når frem ;-)GRATIS OPSKRIFTER - SUND MAD PÅ 15 MINUTTERVi der elsker mad og også tilberedelsen af god mad, ser det ikke som et "must" at det kun tager 15 minutter at lave sund mad. Men vi har alle dage hvor det bare skal gå hurtig. Så udfordringen for de forfattere jeg her har samlet, var at finde en af deres opskrifter som kun tager, 15 minutter at tilberede.Nogle af retterne er til en, to eller fire personer. Men det gør det jo bare endnu hurtigere for dig der er selv. Så har du til fryseren eller hurtig mad til i morgen.  De vegetabilske retter kan du kan selvfølgelig hurtig stege lidt bacon, kød eller fisk til, hvis du ønsker det til aftensmad.SUND MAD PÅ 15 MINUTTERINSPIRATION OG OPSKRIFTER FRA:

  • Jane Faerber - Spansk sommerpande med gris og chorizo
  • Michelle Kristensen - Weggi-wraps med tigerrejer
  • Ditte Ingemann, The food Club - Blomkåls "cous cous"
  • Umahro Cadogan - Dampet laks på savoykål, chili og vindruer
  • Ann-Christine, Valdemarsro - Quinoasalat med mango
  • Anette Harbech Olesen - Verdens bedste blomkålssalat
  • Sandra Pugliese - Courgettestrimler med æg
  • Sif Orellana - Lady og vagabonden
  • Vibeke Amdisen - Kålruller med moonshine macadamia dressing
  • Mads Bo - Quinoa Kick
  • Tatjana Albinus - Lynwok med kylling og kokos
  • Louise Bruun - Verdens bedste broccolisalat
  • Lisbeth Tordendahl - Tofu og grønsager i kokos
  • Caroline Fibæk - Rispapirsruller og kålwraps
  • Susy Grundahl - Raw Ratatouille med laks

Opskrifter på sund og hurtig mad

SPANSK SOMMERPANDE MED GRIS OG CHORIZO Fra Jane FaerberMadbanditten - sund mad på 15 minutterOpskriften på Spansk sommerpandeTil 4 personerHurtig aftensmad med alt godt fra køleskabet.

  • 500 g svinekød i strimler
  • 2 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt
  • ½ squash
  • 1 spsk friskhakket timian
  • ½ spsk friskhakket rosmarin
  • 1 spsk friskhakket salvie
  • 150 g chorizo
  • skal fra 1 øko-citron
salt og friskkværnet peber
kokosolie til stegning

Skær rødløgene i grove både og hak hvidløgsfeddene groft. Sæt til side. Skær peberfrugterne i tern, squashen i grove skiver og hak krydderurterne groft. Skær chorizopølsen i skiver og halver dem.Opvarm kokosolie i en pande og rist rødløg og hvidløg i et par minutter ved middel varme. Løgene må ikke brune. Kom kødet på panden sammen med revet citronskal og lad det stege i ca. 5-7 minutter, til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber.I en anden pande sprødsteger du chorizo, til den har afgivet fedt og begynder at dufte. Tilsæt derefter peberfrugt, squash og krydderurter. Kom chorizo-grøntsagsblandingen på panden til kødet og lad det sautere et øjeblik sammen.Sæt panden på bordet og lad familien tage for sig af retterne. Server evt. med kold peberfrugtpesto og aioli, hvis dit køleskab gemmer den slags lækkerier!Jane Faerber er madelsker og forfatter til LCHF bestseller - bøgerne "LCHF Spis dig mæt og glad"  og den nyeste bog "Mæt og slank med LCHF"  På Madbanditten blogger Jane om LCHF – Low Carb High Fat, hvor man spiser få kulhydrater og meget fedt. Jane Faerber er uddannet cand. mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF og Palæo. Den 28. marts udkommer janes nyeste bog LCHF – brød & kager - glæd digFå inspiration og opskrifter på hjemmesiden madbanditten.dkMød også Jane på Facebook og Instagram  VEGGI-WRAPS MED TIGERREJERFra Michelle KristensenWeggi-wrap med tigerrejerOpskrift på Veggi-Wraps med tigerrejerTil 4 personer

  • 600 g tigerrejer (eller kæmpe øko-rejer)
  • 1 tsk olivenolie
  • 1⁄4 tsk finthakket chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk revet ingefær
  • 8 spidskålsblade

Nøddefars:

  • 1 dl solsikkefrø (lagt i blød i mindst 12 timer)
  • 2 dl kogte kikærter (lagt i blød i mindst 12 timer før)
  • 1 dl mandler (lagt i blød i mindst 12 timer)
  • 1⁄2 citron
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 2 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk tamari eller soya
  • 1⁄4 tsk hakket chili
  • peber
  • evt. lidt vand

Blend alle ingredienserne til nøddefarsen i en foodprocessor til en ensartet masse. steg tigerrejerne på panden i olivenolie sammen med chili, hvidløg og ingefær i 6-8 minutter. fordel nøddefarsen i de 8 spidskålsblade, og rul dem sammen som wraps med rejerne fordelt i de 8 kålblade. Hvis dine spidskålsblade er for små, kan du bare servere rejerne ved siden af.”MK” Michelle Kristensen har en bachelor i Idræt fra Århus Universitet og taget supplerende fag på Kandidat Uddannelsen på Human Ernæring i København. Hun er også foredragsholder og kendt som trænings- og ernæringsekspert på Go´Morgen DKOpskriften er fra hendes bog "Spis efter din kropsform"  Find inspiration på hjemmesiden  www.michellekristensen.dkMød Michelle på Facebook BLOMKÅLS´  “COUSCOUS”Fra  The food clubSund mad på 15 minutter Opskrift på Blomkåls´"couscous"Til 4 personerDet er ikke vanskeligt at lave en sundere udgave af couscous med revet blomkål – det ligner couscous og har stort set samme gode, mættende egenskaber.

  • ½ blomkålshoved
  • 250 g gule tomater
  • 2 spsk pinjekerner
  • 6 stængler bredbladet persille
  • 1 bdt rød basilikum

Dressing:

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning
  • saft fra ½ lime
  • salt og peber

Riv små buketter af blomkålet på et rivejern, brug gerne den grove side. Halver tomaterne, og bland dem med blomkål. Rist pinjekernerne på en tør, varm pande, indtil de er gyldne – pas på, de ikke får for meget. Hak persille og basilikum groft, og kom det i salaten.Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til. Hæld dressingen over salaten, og drys med pinjekerner inden servering.Ditte Ingemann har en bachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. Hun arbejder som selvstændig, bl.a. som madskribent, kogebogsforfatter, blogger på TheFoodClub.dk og meget andet.  Opskriften er fra hendes bog " SALATER  fra The Food Club"  Den nyeste bog er fyldt med lækkerier og hedder “Sunde Søde sager fra The Food Club" Få inspiration og opskrifter på bloggen www.thefoodclub.dkMød The food club, på Facebook og Instagram LAKS DAMPET PÅ SAVOYKÅL, CHILI OG VINDRUERFra Umahro CadoganOpskrift på Laks dampet på savoykål, chili og vindruerMængde: 4 portioner.Det smager godt koldt og kan holde sig et døgn i køleskabet.Fif: Du kan også bruge anden fisk, f.eks. pighvarfilet, stør, sø- eller rødtungefileter eller et godt stykke multe. Multen skal måske have et par minutter længere. Savoykål kan erstattes med spidskål, hvidkål eller sågar broccoli.

  • ¾ savoykål, skåret i tynde strimler
  • 20 blå vindruer, skåret i halve på langs
  • 2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 5 gr. ingefær, skåret i fine tråde
  • 1 rød chili (gerne Habanero), skåret i papirtynde ringe
  • 1-2 stilke frisk rosmarin
  • En knivspids vaniljepulver
  • 5-6 dråber fishsauce
  • Friskkværnet sort peber
  • 4-5 dl vand
  • 400-500 gr. friskfileteret laks uden skind, skåret i 4 stykker
  • Hav- eller stensalt
  • Ekstra jomfruolivenolie
  • Friskpresset citron- eller limesaft

Så let er det:Damp savoykål, vindruer, hvidløg, ingefær, chili og rosmarin i vanilje, fishsauce, peber og et par dl vand i en passende gryde i 2 minutter.Læg laksen ovenpå, tjek om der skal lidt mere vand ved, og damp yderligere 5-6 minutter under låg.Server laksen oven på kål og druer, dryppet med væden fra bunden af gryden, olivenolie og citronsaft samt et drys salt.Sundhedstip: Capsaicin er det stof, der giver chili den stærke smag og driver sveden frem på panden. Men mens det brænder i munden på dig, vil du opdage at chili også er et effektivt middel mod gigt-, led-, og rygsmerter, fordi capsaicinen virker smertestillende. Chili øger også forbrændingen.Umahro Cadogan er ekspert i ernæring, Functional Medicine, madlavning, gastronomi og sundhed. Han er en ægte madnørd,  konsulent og foredragsholder på flere af  ernæringsuddannelserne i DK, både de etablerede og de "alternative"I "Køkkenrevolution de bedste opskrifter," har han samlet de bedste opskrifter. Se den hos Netspiren.dk Få inspiration og viden på hjemmesiden www.umahro.dk Mød Umahro Cadogan på Facebook QUINOASALAT MED MANGOFra Ann-Christine, Valdemarsro.dksund mad på 15 minutter - valdemarsro.dkOpskrift på Quinoasalat med mangoTil 2 personer

  • 1 dl quinoa
  • 1 mango i tern
  • 2 dl revet gulerod
  • 1 dl bredbladet persille eller rucola
  • 1 tsk finthakket chili
  • 1 tsk finthakket ingefær
  • Dressing: 2 spsk god olie, 1 spsk hvidvinseddike, 1 tsk honning, 1/2 tsk dijonsennep, salt og peber

Skyl quinoagrynene og kog dem i en gryde med vand i omkring 10 minutter. Vend dem derefter med mango, gulerod, bredbladet persille og dressing. Drys med chili og så er den klar til servering. Hvis man har en rest kyllingekød eller lign, så smager det dejligt sammen med, men retten mætter også godt i sig selv.Ann-Christine blogger på Valdemarsro.dk om madopskrifter og viser samtidig masser af små dejlige hverdagsglimt fra familielivet. Valdemarsro er en blog, der har fokus på alle de gode ting i livet og som inspirere med et væld af opskrifter, som Ann-Christine selv udvikler i sit eget køkken. Hun er desuden på vej med en bog, der udkommer til efteråretFå inspiration og flere aftensmadsopskrifter på Valdemarsro.dk  Og følg også gerne Ann-Christine på Facebook og  instagram   ANETTES BLOMKÅLSSALATFra Anette Harbech Olesen, Mad for livet.Sund mad på 15 minutter Anettes blomkålssalatOpskrift på Anettes blomkålssalat4 personerEn af mine absolutte favoritsalater er denne rå blomkålssalat med masser krydderurter og smag. Jeg er vokset op med, at blomkål det var noget man spiste lettere udkogt til frikadeller eller andet, men jeg er blevet begejstret for at anvende rå blomkål i mine salater. Kål er supersundt, og derfor handler det om at finde så mange gode anvendelsesmuligheder som muligt for at liste kål ind i vores yndlingsretter.

  • ½ blomkål
  • 1 agurk i småbitte stykker
  • 1 rødløg skåret i tynde skiver
  • 300 g cherrytomater i halve
  • 2 dl ærter friske eller optøede
  • 12 soltørrede tomater i småbitte stykker
  • 100 g abrikoser i småbitte stykker
  • Friske krydderurter som koriander, bredbladet persille og oregano
  • Dressing af 1 dl Acido, 1 tsk sennep, 2 spsk mayonaise, 1 tsk citronsaft, salt og peber

Rengør blomkålet, del det i mindre stykker og blend det til en grynet masse. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele med dressingen. Pynt med friskhakkede krydderurter, ærter og tomater. Salaten kan serveres sammen med en grøn salat og med fik, fjerkræ, falafler eller andet tilbehør til. Bon appetit!Anvend økologisk ingredienser, de smager bedre, indeholder flere næringsstoffer og så undgår du unødig kemi.Jeg håber, at du bliver ligeså begejstret som mig for denne blomkålssalat, og du kan læse meget mere om kål, hvorfor det er så sundt og hvordan du bruger det i maden på "mad for livet"Anette Harbech Olesen er forfatter og sundhedsblogger. Anette er blandt andet forfatter til bestselleren  "Glutenfri kogebog"Du kan hente viden og inspiration i mere end 800 artikler og opskrifter på www.madforlivet.com Her kan du også abonnere på et gratis månedligt nyhedsbrev om mad og sundhed.Mød Anette på FacebookHov, vi mangler jo en suppe!Hurtig tomatsupppe fra Anette Harbech Olesen - sund mad på 15 minutterJeg har fået en tomatsuppe af Anette, som siger: Tomatsuppe har altid været en af mine favoritspiser. Denne tomatsuppe er hurtigt og let at tilberede, den smager fantastisk, og så er tomater rige på stoffet lycopen, der er sundt og virker forebyggende i relation til en række sygdomme. For at aktivere lycopenet i tomaterne skal de varmes op og meget gerne spises med lidt god olivenolie. Du kan finde opskriften på den delikate tomatsuppe på Anettes hjemmeside  her COURGETTESTRIMLER MED ÆGFra Sandra PuglieseSund mad på 15 minutterOpskrift på Courgettestrimler med æg2 portionerTip – Hvis du godt kan lide at strimle courgetter, gulerødder og andre grøntsager til retter som denne, til salater og som erstatning for spaghetti bør du overveje at købe en ’Spiralizer’. Jeg kan slet ikke undvære min spiralizer, som strimler grøntsager på ingen tid uden at noget går til spilde, som tilfældet er, hvis du bruger et juliennejern.

  • 2 store æg
  • 2 små courgetter
  • 40 g pecorino eller parmesan, høvet fint med tyndskræller
  • 2-3 tsk mørk lagret balsamico
  • 1-2 spsk ekstra jomfru olivenolie
  • Evt. lidt fintrevet øko citronskal
  • Salt og friskkværnet peber
  • Evt. mynte eller persilleblade til pynt

Læg æggene i koldt vand og lad dem koge 2½ -3 minutter, når vandet koger, så de stadig er bløde indeni. Kogetiden afhænger lidt af hvor friske de er. Stop kogeprocessen ved at overhælde dem med koldt vand og pil dem.Riv tynde strimler af courgetterne med et juliennejern, til du når ind til den bløde del i midten.Overhæld strimlerne med kogende vand i en sigte, så de lige bliver bløde, men ikke mere en det. De må ikke stå i vandet, bare overhældes med en hel kande kogende vand; det er nok til lige at gøre dem lidt bløde og medgørlige.Pisk en dressing af balsamico og olivenolie, og smag til med salt, peber og citronskal og bland det i strimlerne, som du så fordeler i to skåle. Læg æggene på toppen og pynt med den høvlede pecorino og et par mynteblade.Servér retten, som den er, som en let frokostret, eller servér den med en let grøn salat til. Hvis du serverer den med en salat, så lav f.eks. balsamicodressingen side x.Vidste du at, når du er i overgangsalderen reduceres mængden af østrogen i den kvindelige organisme, hvilket for mange kan betyde en ændring i fedtstofsammensætningen i blodbanen, hvilket kan bevirke, at kolesterolet stiger. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at reducere indtagelsen af  mættede fedtstoffer (kød og smørelse). Det som påvirker kolesterolet mere og positivt er dog at dyrke motion. Det og meget mere kan du læse om i bogen "Kvinde optimer din kost"Sandra Puglise er kogebogsforfatter og fast slankemadskribent på Femina. Hun har udgivet fire kogebøger og er medforfatter på en femte: 'Moderne italienske retter', 'Kvinde, optimér din kost', 'Smag på livet', '45+' og 'Supersund vegetar'. Hun brænder for at lære dig at lave sanselig, sund og velsmagende mad.Få inspiration på hjemmesiden www.sandrapugliese.comMød Sandra Pugliese på facebook LADY OG VAGABONDENFra Sif Orellana Opskrift på Lady og vagabonden4 pers.Kødboller i tomatsauce er en klassiker og en højtelsket ret hjemme hos os. Denne udgave er både sund, superenkel og hurtig at lave. Den er en succes både som hverdagsret og som gæstemad. Vil du gerne være lidt på forkant, kan retten sagtens laves dagen forinden og sættes på køl, så kun spaghettien lige skal en tur i gryden. Selv foretrækker jeg at købe mine ingredienser økologisk.Kødboller

  • ca. 1 kg hakket kylling
  • 4 pressede fed hvidløg
  • 4 spsk finthakket frisk estragon
  • 1 strøget spsk havsalt
  • godt med friskkværnet peber olivenolie

Rør hakket kylling, hvidløg og krydderier sammen. Varm lidt olivenolie i en sauterpande. Læg valnøddestore klumper af den sammenrørte kyllingefars på panden og svits dem let, til kødbollerne er smukt gyldne og gennemstegte. Læg halvdelen af kødbollerne i en skål, dæk den til med folie og opbevar den i køleskabet til næste dag.Tomatsauce

  • 2 dåser hakkede tomater
  • en lille håndfuld grofthakket frisk basilikum salt og friskkværnet peber

Pynt

  • friskhøvlet parmesan et drys frisk estragon

Hæld de hakkede tomater i en dyb sauterpande, tilsæt bladene fra basilikummen og lidt salt. Lad tomatsaucen simre i 10 minutter. Bland kødbollerne i tomatsaucen og server retten med friskkogt spaghetti ledsaget af et godt drys friskhøvlet parmesan og lidt frisk estragon på toppen. Sidst, men ikke mindst, er en grøn salat et skønt supplement.Sif Orellana er kvinden bag bestsellere som Krudtugler & kanelsnegle, Rollinger & roulader og Spilopper & stjerneskud. Hun har siden 2009 været selvstændig med egen forlagsvirksomhed og bragte i 2013 den internationale vegetarkogebog " Green Kitchen Sories af Luise Vindahl og David Frenkiel ud på det danske marked. Hun er forfatter til otte inspirationsbøger med fokus på familieliv og moderne kvindeliv, er programvært på kulturprogramrækken 'Folk i farver' på TV2 Østjylland, foredragsholder, madskribent og blogger.Få inspiration og opskrifter på siforellana.dkMød Sif på FacebookKÅLRULLER MED MOONSHINE MACADAMIA DRESSINGFra Vibeke AmdisenOpskrift på Kålruller med moonshine macadamia dressingDressing

  • 2 1/2 dl blandede cashew- og macadamianødder
  • 2 spsk hvid miso
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 1/4 dl frosne blåbær
  • 1/2 fed hvidløg
  • 1 1/4 dl vand
  • 1/4 tsk himalayasalt

Blend alle ingredienserne i en food processor.Fyld

  • 2 store kålblade
  • Friske spirer af forskellig slags
  • Revet rødbede
  • Revet gulerod
  • Advokado

Smør dressingen på kålbladene og kom fyldet ovenpå. Ruld så kålbladet omkring. Husk at lukke den ene ende ved at bøje bladet ind, når du ruller. Velbekomme!Vibeke Amdisen er cert. heilpraktiker (læge-eksamineret naturmediciner) og raw food-coach, og hun er desuden forfatter til den anmelderroste bestseller Glød & Glæde med Raw Food´ Opskriften her er fra Vibeke Amdisens nyeste bog `Raw Fast Food - med hjerte og nærvær Få inspiration på hjemmesiden  www.vibekeamdisen.dk  Mød Vibeke på Facebook QUINOA KICKFra Mads BoSund mad på 15 minutter QUINOA KICK
Begejstrer dine smagsløgEndnu en god grund til at skære ned på indtaget af de røde bøffer. Retten smager fantastisk både varm, lunken og kold. Som de mange andre opskrifter i denne bog, er det et fuldstændig genialt tilbehør til en stor salat. Quinoa indeholder mere kalk end mælk og har desuden et højt indhold af kalium, magnesium, zink, kobber og mangan. Komplekse kulhydrater, fibre og proteiner efterlader dig mæt og energifyldt i mange timer.

SÅDANQuinoaen skylles grundigt og koges under låg, ca. 10 minutter til der ikke er mere vand i gryden. Lav evt. dobbeltportion så du har kogt quinoa til flere dage eller andre retter. Hak de soltørrede tomater og den røde peber. Kom dem derefter i en skål sammen med olivenolie, Bragg og grønne ærter. Det hele røres sammen og smages til med salt og peber. Velbekomme!Mads Bo er Danmarks førende juicemester og smoothiepusher. Han har gennem sine bøger og foredrag inspireret tusindvis af mennesker til et sundere, saftigere og mere energifyldt liv. Han er forfatter til bøgerne  "High on Smoothies "Super grønne juicer og smoothies" og "Super simpel sundhedFå inspiration og opskrifter på hjemmesiden www.highonlife.dkMød Mads Bo på Facebook LYNWOK MED KYLLING OG KOKOS (LCHF)Fra Tatjana AlbinusSund mad på 15 minutterOpskrift på Lynwok med kylling og kokosIngredienser (4 personer):

  • 600 gram kyllingefilet (eller svinekød) i tern
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. groft salt
  • 2 spsk. olie
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 løg
  • 1 porre
  • 200 ml kokosmælk
  • 4 kaffir limeblade
  • 1-2 squash

Svinekødet marineres i paprika, salt og olie, mens grøntsagerne skæres ud i grove stykker. Kødet svitses, grøntsagerne steger med et par minutter, hvorefter kokosmælk og limeblade tilsættes, og retten simrer 5 minutter. Smages til med salt og måske lidt citronsaft og serveres med squashspiraler eller strimler eventuelt suppleret med quinoa eller lignende.Tatjana Albinus er ernæringsøkonom med speciale i Human ernæring og faktorer med indflydelse på fastholdelsen af en kostomlægning. Hun er uddannet vægttabscoach, DNA life behandler (kost- og livsstilsvejledning ud fra DNA tests) og har endvidere studeret kostsociologi og kostundersøgelsesmetodik ved Uppsala Universitet.Tatjana er forfatter til kogebøgerne Low carb lækkerier og Familiens low carb favoritter.Få inspiration og opskrifter på www.lowcarb.dkMød Tatjana på Facebook VERDENS BEDSTE BROCCOLISALATFra Louise BruunSund mad på 15 minutter Opskriften på Verdens bedste broccolisalat

  • 1 broccolihoved fintsnittet
  • 25 g gede-feta smuldret
  • 1 håndfuld solsikkekerner
  • Evt 1 håndfuld tranebær

Dressing:

Alt hakkes og blandes i en smuk skålDen er inspireret af en salat fra "Få en lykkelig krop på 28 dageLouise Bruun er ernæringsterapeut, personlig træner og forfatter. Forfatter til 5 bøger- senest "sund og slank med 5;2" politiken, aktuel på TV2 med "en kur der dur", personlig træner, ernæringsterapeut, laver retreats i min ødegård og i -sydeuropa med yoga og lykkemad, holder foredrag og laver konsulentarbejde for bla Dong, Maersk og 3 mobil.Få inspiration på www.louisebruun.dkMød Louise Bruun på Facebook TOFU OG GRØNTSAGER I KOKOSFra Lisbeth TordendahlTOFU OG GR I KOKOSOpskrift på Tofu og grønsager i kokos4-5 portionerEn nem og læker vegetarret, hvor kilden til proteinerne er fra tofu.

  • Tofu naturel  500 g
  • Porre   1 stor
  • Rød  peber   1 stor
  • Citrongræs   1 stilk
  • Tørrede limeblade (kan udelades)  2 stk
  • Blomkål    2 store håndfulde
  • Gulerod   2 store håndfulde
  • Kokosolie (evt. ekstra jomfru olivenolie)   1 spsk
  • Karry (medium stærk)   1 spsk + 1 tsk
  • Frisk ingefær, fintrevet   1 spsk
  • Kokosmælk (ikke light)    2 1/2 dl
  • Vand   3 1/2 dl
  • Salt

Skær tofublokken i 8 skiver og pres dem for væde i et rent klæde eller køkkenrulle, og skær dem i store tern.Skær porren igennem på langs, skyl fri for jord, og skær den i skråtskårne skiver. Skær peber i bidder. Skær citrongræs igennem på langs, og giv den tykke marv et gok med noget hårdt, så den lige kvases let.Del blomkål i buketter og skær gulerødder i tykke stave.Varm olien i en storbundet gryde eller sautépande, varm karryen igennem, og tilsæt kokosmælk, vand, ingefær, citrongræs, limeblade, tofu og ½ tsk salt.Bring i kog.Bland blomkål og gulerødder i og fordel peber og porre øverst. Lad koge under låg ved høj varme 5-6 minutter, til porren lige akkurat er mør.Hvis du synes, kan sovsen evt. tyknes lidt med kuzu, arrowroot eller majsstivelse. Tag citrongræs og limeblade op inden servering. Smag evt. til med en smule mere salt.Serveres med brune ris, guinoa eller groft brød til.Lisbeth Tordendahl er specialist i holistisk sundhed med et bankende hjerte for smuk, livgivende mad, naturlig nydelse og bæredygtig livsstil. Hun er bl.a. uddannet biopat/naturopath, urteterapeut og holistisk kostkonsulent. Har klinik for 1:1 konsultationer i København, underviser og skriver fast i sund-forskning.dk.Opskriften er fra bogen Grønne proteiner – sundhed og nydelse, der har vundet Gourmand World Cookbook Award. Lisbeths nye kogebog "DET SØDE – sundhed og nydelse" udkommer den 27. martsFind inspiration på hjemmesiden www.lisbethtordendahl.dkMød også Lisbeth på Facebook RISPAPIRSRULLER OG KÅLWRAPSFra Caroline FibækOpskrift på Rispapirsruller og kålwrapsDen 9. Maj udkommer Carolines bog " Nyd Dig Slank", som du får en smagsprøve fra her. Tak til fotografen Camilla Hey, som har ladet os bruge det RÅ billede, så du kan få en smagsprøve - før bogen udkommer.Til 4 personerAftensmad, som nærer dig uden at tage lang tid at lave eller give afkald på den gode smag. Tilbered store portioner, så du har til frokost dagen efter. Jeg laver ofte DIY tacobar, når aftensmaden skal på bordet i en fart, og hele familien trænger til et ordentligt skud grønt. Det er let, mætter og så er det sjovt at bygge sine egne wraps med fyld.Et fad med grøntsager – dem I bedst kan lide – skåret i tynde strimler og mundrette stykker1 portion Raw gomadressing, se opskrift herunderGerne lidt postej eller en rest ris eller quinoa. Og en rest kogte kartofler kan være et mættende supplementWraps: kålblade (rødkål, savoy, spidskål, salat), rispapirsruller eller nori-arkAnret på fade og lad venner og familie bygge deres egne wraps ved at fylde kålbåde, rispapir eller nori ark med jeres favoritfyld og dressinger.Husk: rispapir skal ligge i blød i vand for at blive  medgørlige. Derefter kan de duppes forsigtigt med et klæde og fyldes med grønt og dressing, inden de rulles sammen og spisesRaw Gomadressing

Tahin er en creme lavet af sesamfrø. Købes i helsekostbutikker. Rør alle ingredienserne grundigt sammen.Caroline Fibæk er naturopath i biologisk medicin, forfatter og foredragsholder. Hun har udgivet 3 bøger. Raw cake, Nyd dig sund og 42Raw. Caroline lever til daglig på landet på en gammel gård med sin mand, 2 børn og dværghamstret liv. Hun er derfor blevet ret god til at lave sund aftensmad på kort tid. Carolines speciale er at bringe krop og sind på hendes klienter i balance med den rette næring, hvile, ro, motion, morskab og chokolade.

Få inspiration og helsetips på carolinefibaek.dk Mød Caroline på Facebook 

 RAW RATATOUILLE MED LAKSFra Susy Grundahl Raw RatatouilleOpskrift på Raw Ratatouille med laks1-2 personerHer får du en ret med hele paletten af farver, smag og vitaminer. Alle grøntsagerne og laksen hakkes i bitte små stykker, altså helt petit.

  • 2 cm agurk
  • 2 cm squash
  • 1 lille rødløg
  • 1/2 grøn peber
  • 1/2  rød peber
  • 1 lille gulerod
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor tomat, uden indmad
  • 1 stor håndfuld finhakket persille
  • lidt frisk chili
  • 1 cm Nori tang klippet i små strimler
  • 7 hakkede saltede mandler
  • 1 spsk. friskpresset citronsaft1-2 spsk. hampefrøolie eller oliven olie
  • Røget laks

Alle grøntsager hakkes fint, meget fint. Det hele blandes sammen i en skål. Kom din Ratatouille ned i en rund serveringsform, så den ser flot ud på tallerkenen. Serveres på toppen af en rundskåret plade Noritang.TIPS: Du kan lave en større portion, dog uden laks, så du har til i morgen. Det smager forrygende når det får et hurtig svits på panden, den røget laks, tilsættes efter grønsagerne er svitset.En udrensende, basisk og anti-inflammatorisk ret fra min bog RETROKUREN  Køb Retrokuren som e-bog og du har den på din computer om 2 minutter - til kun 149.- hos Saxo.comJa, det er mig, som er den sidste her i rækken af  forfattere der har lavet "Sund mad på 15 minutter"Jeg er forfatter til Retrokuren og indehaver af indehaver af Netspiren.dkFølg også med i Netspiren på Instagram  og på FacebookJeg er også på Facebook og InstagramØnsker du at modtage nyhedsbreve fra min blog her, så er du velkommen til at tilmelde dig nederst på siden.

INSPIRATION TIL SUND MADGratis e-bog "Til middag med de sunde" herGratis sunde opskrifter herFind sund mad og fødevarer på Netspiren.dk

1000 tak til alle der har deltaget i denne madblogsom gør gør det nemt, hurtig og lækkert at lave sund mad på 15 minutter.Undskyld til fotograferne, jeg har måtte skære lidt i deres billeder, så de passede til bloggen!Har du fået glæde af opskrifterne og ønsker du mere af det så lad mig vide det, ved at gi et tak for mad, med Thums up ;-)Velbekomme fra alle os, til alle jer!

Forrige
Forrige

Vegetabilsk krydderfedt med løg

Næste
Næste

Foodie - for madelskere