Min første rejse til Marokko

foto2.jpg

Begejstring & Tillid Hej sæt dig til rette med en kop grøn te med mynte og ta´med mig til Marokko, som er SÅ meget mere end hvad jeg havde drømt om. I juli tog min mand og jeg fra Lissabon til Tanger som en del af vores sommerferie. Vi boede i Medinaen, i den gamle by, hvor vi fik lov til at føle begejstring, tillid, skræk, gæstfrihed, angst, bøn, mistro, fattigdom, rigdom og en grad af hjertelighed jeg sjældent har oplevet.De gav os så meget i de fire dage vi var i Tanger og jeg vil gerne bruge dette blogindlæg til at sige tak. Dette Berber-smykke købte jeg på turen. Det symboliserer livsvejen og at ingen dage er ens. I går, i dag og i morgen er alle forskellige. Min bog til turen: Alkymisten af Paulo Coelho Det er mange år siden jeg første gang læste Alkymisten. Jeg tog den med på vores ferie, fordi den handler om en portugisiske dreng, der følger sin livsdrøm som tager ham til Tanger. Her lærte han et sprog vi alle kan forstå, begejstringens sprog, for det bliver gjort med kærlighed og lyst. Det mærkede vi også i Tanger.Fra Casablanca til Tanger igennem fattigdom og rigdomGeografi er ikke min stærke side - jeg troede kun det var en lille sejltur fra Lissabon til Tanger, men det var lidt længere væk end det så ud på landkortet herhjemme! Vi fløj til til Casablanca og rejste de sidste 300 km i taxa. Da vi havde kørt 10 minutter var vi ude af byen og der var der ikke længere biler at se på vejen. Til gengæld var der masser af geder, som blev brugt som varetransport. Vi kørte forbi store områder med lossepladser, hvor mennesker boede i små presenninger. Det var så fattigt og så skræmmende og så umenneskeligt. Jeg var utryg ved at vi skulle igennem disse områder, og fik mistillid til taxachaufføren der fortalte, at han skulle ud og have en speciel polititilladelse for at få lov til at køre ind til Tanger. Den var god nok, vi kom forbi en politistation og han fik sin tilladelse. Politiet kom ud til os, kiggede ind i taxaen og nikkede . Vi kørte videre, igennem et stort og kontrastfyldt landskab: udtørrede afgrøder i landområderne og store grønne græsplæner med vandingsanlæg langs byens mægtige bygninger.På hele turen havde vi kun et enkelt stop. Det skyldes at den gamle taxa skulle forbi et værksted. ...vi ventede på ham og var videre en time derefter.HotelletVi havde fundet vores lille hotel på nettet. Det var et helt nyt hotel inde midt i Medinaen. Det lå inde i en trang labyrint af gader der var fyldt med butikker og hvor det var umuligt at finde rundt. Hotellet er ejet af en franskmand som selv har indrettet det hele, ned til mindste detalje. De unge marokkanske mænd som arbejder på hotellet taler ikke engelsk, så vi talte “begejstringens sprog" sammen. Der var en som kunne en smule engelsk og det var ham der tog imod os, da vi ankom. Han viste os  huset hvor han bor med sine forældre, vi  hilste på hans mindre søskende der legede på det lille torv og hilste på gadens hjemløse børn. Det er et skønt lille hotel med et fantastisk personale og med udsigt over havet. Vi fik  serveret hvidvin, selv om alkohol er forbudt de fleste steder. Det var første gang de unge mænd skulle åbne en flaske vin, så de havde lidt problemer med proptrækkeren og med at finde ud af hvor meget vin de skulle hælde i glasset. ...Det gjorde ikke noget, vi bad dem lade flasken stå :)Link: Hotel Le Balcon de TangerGuiden HamliliHamlili Samir blev vores guide ved en tilfældighed! Vi stod ved en lille butik og kiggede på tasker. De havde ikke en stor marokkansk kuffert som vi spurgte efter, så der blev kaldt efter Hamili. ”Følg med ham om til min onkel. Han har en fabrik der producerer kufferter” Vi fulgte med Hamlili længere og længere ind i de små gader og længere væk fra menneskemængden end det jeg brød mig om. Vi smilede til hinanden og der opstod  – tillid.Hamili blev vores ven. Han har boet og arbejdet flere år i Spanien, men blev fyret for et par år siden, da krisen brød ud. Han vendte hjem til Tanger, til Medinaen hvor han nu bor. Han blev gift og om 3 måneder skal han være far for første gang. Som så mange andre i Marokko er han uden fast arbejde. Han vil gerne uddanne sig til at blive guide officielt, men det har han ikke penge til. Han mangler de fleste af sine tænder, hvilket gør at han ikke lige får de bedste jobs. Så hans indtægt er usikker og det samme er fremtiden.Hamlili talte fint engelsk og han var meget åben og besvarede alle de mange spørgsmål vi havde om hans land.  Ring til Hamlili Samir!Hamlili gjorde et virkeligt stort indtryk på os og uden ham var vores ophold aldrig blevet så fantastisk. Hvis du besøger Tanger så ring til Hamlili og få ham til  at være din guide. Det koster omkring 100 kroner om dagen og du ser alt det du ellers ikke ville få at se. Du møder mennesker du ellers ikke havde mødt og spiser på de lokale cafeer. Han kan også vise dig alle seværdighederne. Dem valgte vi fra, da vi kun havde få dage og derfor hellere ville opleve medinaen, menneskerne og kulturen. Nok så vigtig, så kan det være svært at gå i fred i Medinaen, men når vi var sammen med Hamlili var det ikke et problem.Jeg sidder her med Hamlilis lille lap papir og der er forskellige telefonnumre på, som jeg håber fungerer.00212533749452 Jeg ved ikke om dette nummer er uden landskoden  053374945200212626746265  Jeg ved ikke om dette nummer er uden landskoden  0626746265Vores lokale te-bar.Vores lokale te-bar ligger lige ved siden af vores lille hotel. Der kom vi et par gange om dagen for at drikke marokkansk myntete.  Selv om der ikke var kvinder i te-baren, tog de rigtig godt imod mig. Jeg fik endda lov at fotograferer da de lavede deres te, og lovede at sende dem printede eksemplarer.Alle de lokale kvinder gik hjem med nyhøstet mynte, som de købte af de gamle kvinder der sad på gaden. Den marokkanske myntete bliver lavet på Grøn te , masser af frisk storbladet mynte og masser af sukker, der overhældes med kogende vand.Opskriften på min MynteteVi har tilpasset opskriften lidt efter de hjemmelige forhold og laver den sådan her:  Kom et brev Grøn te i et stort glas, tilsæt 1 teskefuld sukker, brug en god buket mynteblade og overhæld det med kogende vand (ca. 80 grader). Hvis du ikke har frisk mynte, så brug bare en spiseskefuld af den tørrede marokkanske mynte.De drikker som sagt ikke alkohol i Marokko, men de fleste vi så i te-baren røg ehm... en særligt pikant tobak...KASBAH SMYKKERHer kom vi forbi over to dage og vi pruttede meget længe og drak flere glas myntete, før vi blev enige om prisen på mit smykke der er håndlavet af de gamle Berbere. Jeg fik den røde antik kjole med guld tråd på og forskellige smykker, da vi tog billeder. Vi fik også en lille gave med, som er denne sølv hånd, med øjet i midten, som skal passe på os.Hils fra mig når du besøger KASBAH. Indehaveren, som du ser her på billedet, med mit tørklæde rundt halsen, lovede at give byde på et glas mynte te og gi´en god pris, til dig der læser med her på bloggen! :)Som Alkymisten blev i Tanger og pudsede krystalglas og serverede mynte te, fik jeg en inderlig lyst til at blive, og pudse sølvtøj og serverer myntete i denne her butik. Jeg vil undlade at pudse de gamle antikvitets smykker, der har så megen historie indgraveret i det gamle sølv.På slangetur med HamliliHamlili fulgte os om til de gamle slangemænd, og pludselig stod vi der med slanger rundt om kroppen og ind i mellem solbrillerne! Hamlili tog os med op til en skole og butik hvor de lavede ægte tæpper. Her fik vi en times historisk fortælling om de forskellige kvaliteter, sting, materiale og de mange forskellige symboler der er på tæpperne.  Vi købte, til deres forundring, et stort hvidt silke plaid, uden farver og mønster!Kylling, Cous Cous og ArganolieCous Cous er for marokkanerne hvad kartoflen er for danskere. Vi fik flere gange serveret kylling og Cous Cous i de flotte tanginer, som er en marokkansk stegeso. Jeg er normalt lettere hysterisk med renlighed, på restauranter. Det glemte jeg alt om når jeg sad på en lille lokal cafe og spiste cous cous, i nogle omgivelser der var så beskidte, at fødevarestyrelsen i Danmark havde lukket cafeen på stedet.Dr. Spicy og en duft af MarokkoVi var inde og besøge en urtemand der der fortalte os alt om deres lægeurter. Der var en forførende duft af kanel, koriander og spidskommenHan fortalte at de brugte safran til forkølelsessår, det har jeg aldrig hørt før. Vi fik alt at vide om den fantastiske Arganolien som de bruger til  psoriasis, eksem og tør hud. Jeg kender den bedst som skønhedsolien nr. 1Arganolien - Marokkos guldTre flasker Arganolie for 100 kroner!Jeg er vild med Arganolie og mudder fra Marokko. Købte desværre kun tre flasker, hvoraf jeg gav de to væk til gaver. Så nu er jeg igen tilbage til min yndlings serie fra Argandia som er udvundet af den fineste Arganolie fra Marokko, men til en lidt anden pris.Man kan købe forskellige Argan produkter her i Danmark. De er ikke alle af samme gode kvalitet og det er ikke alle der giver noget tilbage til Marokko, såsom Argandia der er Fair Trade.  Flere steder i Marokko er der kooperative kvindegrupper, som får støtte fra det europæiske NGO. Det bidrager til økonomisk stabilitet til de marokkanske bønder og tilbyder disse kvinder en god løn, samt forbedrede sociale levestandarder.Vi havde internet på hotellet, men der er ingen steder hvor  Hamlili kan komme gratis på nettet. Tænk på alt den viden og information om indland og udland, de ikke er en del af. Selv med gratis internet, er der mange som ikke vil kunne benytte det, da  60 % af kvinderne  og 40% af mænd er analfabeter. Der er ikke skolepligt, men børn har gratis skolegang. Det virker desværre ikke efter hensigten, eftersom prisen på skoleuniformer og bøger er alt for dyre for de fleste.Der er stor arbejdsløshed i Marokko og de gør virkelig en indsats for at turisterne skal føle sig trygge og velkommende. Men der er mange tiggere og selv om vi havde småpenge med i lommen, så er det umuligt at give til alle. Det er dog vigtigt at give børnene lidt penge for hver lille tjeneste de gør, såsom at vise vej. Når Hamlili var med os var alt meget nemmere og vi kunne gå uforstyrret. Vi havde fået mange advarsler om at passe på og selv om jeg godt kan lide at rejse alene, som på min malertur i Europa, så vil jeg ikke bryde mig om at rejse alene i  Marokko, men sammen kommer vi igen.Afsked med HamliliDa vi skulle rejse, tog vi afsked med Hamlili udenfor en lille te-bar, hvor de gamle mænd sad rundt bordene og drak myntete. Jeg spurgte om jeg måtte give ham et klem eller om det var upassende.  Han kikkede på min mand, der smilede og vi gav hinanden et godt og inderligt klem og stod begge med tåre i øjnene.Så er der pakke til TangerJeg har lige været på posthuset med pakker til Tanger. Jeg lovede at sende billeder af de folk vi mødte og  jeg ved ikke om de ikke har billeder af dem selv, for de var meget op satte på at vi skulle sende billederne til dem, så vi fik deres adresser. Jeg er ved at samle en lille baby pakke til Hamlili, som jeg vil sendte til hotellet og håber den når frem til ham, før han skal være far.Marokko er som et stykke godt mørkt chokolade. Selv et lille bitte stykke er så kraftig og fyldig at smagen er der længe efter du har spist det. Vi  var kun i Marokko i fire dage, faktisk var det kun tre overnatninger og når jeg lukker øjnene kan jeg stadigvæk smage, dufte og fornemme Marokko.Vi vender tilbage!Har du været i Marokko og er der nogle steder du vil anbefale?Vores ferie startede i Lissabon og nu går turen videre til Andalusien! Tema: Intensitet & Hengivenhed(Update: Jeg har sidenhen besøgt Essaouira i Marokko. Læs om rejsen til Essaouira.

Forrige
Forrige

Min ukendte søster i Andalusien

Næste
Næste

Lissabon og min FADO