Vidensfestival 2014

1662320_10201369516454991_407467358_n.jpg

At træde ind i Den Sorte Diamant er i sig selv en oplevelse. At træde ind i en fyldt sal hvor man bliver præsenteret for tyve af danmarks dygtigste formidlere  - ja det er en oplevelse, ud over det sædvanlige. Det var som at lytte til Vivaldis fire årstider, hvor selv vinteren syntes vidunderlig. På samme måde var det med de forskellige talere. Selv de hvis synspunkter jeg ikke deler,  gav mig  guldkorn som gør  min verden større.Clement Kjærsgaard var selvfølgelig en forrygende vært. Emnerne for dagen var alle vidt forskellige da foredragsholderne var inviteret til at fortælle om det der optager dem allermest lige nu.Jeg er ikke akademiker og indrømmer straks at der var ord jeg ikke forstod, aldrig havde hørt og slet ikke vil kunne stave til. Så du får ikke et referat fra vidensfestivalen, kun et par stemningsfyldte udsagn.Anja C. Andersen, astronom:  "80 % af vores gener, deler vi med sukkerroen"Kathrine Lilleør, sognepræst og forfatter: »Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, jeg ikke vil, gør jeg.  En af biblens klare budskaber er, at ondskab skyldes frygt for døden"Vibeke Schou Tjalve, forsker: "Den der er urokkelig sikker i sin overbevisning, udvikler sig ikke. Den der bevare tvivlen, kan udvikle sig"Så er der frokost.Vidensfestival 2014 Ræson

  • Søren Ulrik Thomsen, digter.
  • Kunst er at kunne.
  • Kunst kan række ud over de vilkår den er skabt under.
  • Kunst er ikke en særlig viden, men en særlig kunnen.
  • Jeg skriver om noget jeg ved, som skal blive til noget jeg ikke ved.
  • Man skal vove, at det mislykkes.
  • Kun det middelmådige, er lige godt, hver gang.

Leif Davidsen, forfatter: Siden min søn Richard flyttede til Moskva, lytter jeg med stor interesse til alt hvad Leif Davidsen kan fortælle om Rusland i hans bøger og nu også, live på senen.Så er der kaffepause.VidensfestivalMartin Kongstad, journalist og forfatter: Han talte om parforholdets udfordringer fra hans nyeste bog "Fryser jeg" Han havde også lige et par humoristiske ord med om en bestemt gruppe mennesker " her får børnene et kørekort når de fylder 18, hvis de ikke har rørt hvede"  Ja, det er altså god humor for en helsevejleder, som mig ;-)Knud Romer forfatter og radiovært: Han brød simpelthen ud i sang.  Han var så underholdende, sjov og skarp, at taget løftede sig under bifaldet. Jeg måtte lægge bånd på mig selv, for ikke at rejse mig op og pifteLone Frank, videnskabsjournalist: "Meningen med livet er, at der ingen er"."Vi søger lykken. Men selve meningen med livet er måske at finde en mening for sig selv - at gøre ting som, som gør ens eget liv er meningsfuldt"Min veninde, Helle og jeg fik ikke starten med, da vi kom med toget fra Esbjerg.  Vi fik heller ikke slutningen med, da vi skulle nå det sidste tog hjem igen. Til næste år vil vi ikke gå glip at et eneste øjeblik af Videsfestivalen, så der tager vi en overnatning i hovedstaden.Læs interviews med de medvirkende på RÆSON Hvis du vil sikre dig billetter til Vidensfestival 2015, så følg med på  RÆSON Vil du læse mere om dagens talere så se med på Magisterbladet.dk

Forrige
Forrige

Mæt & slank med LCHF

Næste
Næste

Opskrift på "mormorboller"